5 Facebook-fejl du skal stoppe med lige NU!

Det kan være sin sag at lave gode opslag på Facebook, for der findes simpelthen ikke en formel eller skabelon, der passer på alle. Men der er dog nogle tommelfingerregler, der gør sig gældende uanset, hvem man er, og nogle faldgruber, som man lige så godt kan undgå.

Jeg har her samlet nogle af de fejl, som man ret beset bør bestræbe sig på at undgå med det samme. Med den lille undtagelse, at der naturligvis kan være nogle helt unikke tanker bag, der gør at man helt bevidst vælger at begå dem.

1/ Du bruger url-forkortere
Der kan være mange æstetiske grunde til at vælge at forkorte sine url’er, når man deler indhold på Facebook. Særligt, hvis url’en skal stå i opslagsteksten. Til gengæld er det også voldsomt problematisk, hvis du generelt vil holde trafikdata hemmeligt for eksempelvis konkurrenterne. Flere af de mest populære firmaer, der kan forkorte dine url’er giver således hel eller delvis adgang til dataen for linket.

Eksempelvis kan man ved blot at sætte et + efter en bit.ly-adresse få seneste trafikdata på dette specifikke link.

Det gælder også de samarbejdspartnere, som benytter bit.ly’s teknologi. Eksempelvis BBC, der har deres BBC.in-forkortelser. Her kan et simpelt + i forlængelse af url’en også givet et indblik i trafik.

Udklip - BBC.in

Udklip - GooglEn anden af de populære url-forkortere er Google med goo.gl, men her er man faktisk endnu mere gavmild med data. Hvis man sætter + efter adressen, så får man ud over trafikdata også data på kilde, platform, enhed og geografi.

De to ovenstående er ikke unikke. Eksempelvis er også tiny.cc ganske åbne. Her skal der blot skal sættes et ~ efter den forkortede url.

Der er sikkert flere andre, der også er mere åbne end du måske gik og regnede med.

Uanset hvem du bruger, så bør brugen ske med omtanke, hvis overhovedet.

2/ For meget tekst på billeder
Ok, du har hørt om 20 %-reglen og måske har du også hørt, at Facebook slet ikke er så rigide på det punkt mere? Forstået således, at Facebook ikke længere per automatik afviser billeder, hvor der er mere end 20 procent tekst på.

Men, men, men …

Tekst på billeder er stadig en udfordring. I praksis kan en teksttung grafik/billede blive afvist af Facebook, men mere sandsynligt er det, at tekstmængden hæmmer rækkevidden. Facebook reducerer simpelthen effekten afhængig af, hvor meget tekst, der er.

Eller rettere, hvor meget Facebook vurderer, at din tekst på din grafik/billede fylder. Her er det værd at notere sig, at det faktisk ikke er lige meget, hvor på billedet teksten befinder sig. Man kan sagtens være ude for, at en lille ændring af placering giver en ændret måling af, hvor meget teksten fylder.

Det skyldes, at Facebook i praksis trækker et gitter ned over billedet, og registrerer, hvor mange af felterne, der er tekst i. Hvis antallet af felter overskrider 20 procent begynder problemerne. Du skal altså som udgangspunkt holder (hele) teksten inden for fem af de 25 felter, som Facebook trækker ned over alle grafikker/billeder.

Du kan blive klogere på, hvordan det fungerer, og hvordan du kan arbejde med de 20 procent HER (eksternt link)

3/ Forkerte (eller ingen) KPI’er
Der kan være mange grunde til at man er på Facebook. Jeg har så, desværre, ofte opdaget, at bevæggrundene ikke er lige tydelige alle steder. Det betyder, at der ikke er en tydelig kurs for indsatsen, hvorfor der heller ikke nødvendigvis er nogen – eller de rette – pejlemærker og derfor er det tæt ved umuligt at afgøre, hvorvidt indsatsen kan betale sig.

Det kan godt være, at man går efter at få mange følgere, men det er altså kun ok, hvis man har gjort op med sig selv, hvorfor man vil have mange følgere, hvem de skal være og hvad man vil bruge dem til. Man kan altid puste sit antal af følgere op, men det gør mere skade end gavn, hvis de ikke er de rigtige for virksomheden. Læs mere her: Har du styr på dine Facebook-følgere?

Helt grundlæggende bør der for indsatsen på Facebook være styr på, hvem man kommunikerer til, hvad man gerne vil kommunikere til dem og have dem til, hvorefter man måler på det. Det vil sige, at man for hvert eneste opslag skal gøre op med sig selv, hvem man taler til, og hvad man gerne vil have modtageren til (skal opslaget deles, skal der købes noget, tilmeldes et nyhedsbrev osv.). Har man styr på, hvad man vil opnå med det enkelte opslag, så kan man også se om det er lykkedes. Herefter kan der tages læring fremadrettet og dermed optimeres på de efterfølgende opslag.

4/ Ignorering af interaktioner
Det er ikke altid positivt, hvis et opslag får mange kommentarer og likes. Og her gælder det ikke kun i forhold til punkt 3, hvor man måske i virkeligheden helst ville have modtageren til at skrive sig op til et nyhedsbrev i stedet.

Mange interaktioner kan også være fordi, der er noget helt galt. Et opslag kan således få stort reach, fordi det i virkeligheden har udviklet sig til en shitstorm. Man bør således ALTID holde øje med, hvilke interaktioner, der kommer på et opslag og om det rent faktisk har en positiv karakter. Undlader man dette, så kan man komme i en situation, hvor man synes, at man har gjort alt rigtigt, fordi opslaget gik viralt, men i virkeligheden har man lavet ridser i sit omdømme.

5/ Din annoncering er begrænset til boost
Jeg er ikke en af dem, der taler boost fuldstændigt ned, når det gælder annoncering på Facebook. Det kan godt have en effekt – især hvis vil ramme sine egne følgere – men ret beset er det for de dovne, og der er nogle helt grundlæggende årsager til, at man bør droppe det og i stedet satse på egentlig annoncering via Facebooks Business Manager.

Ved et boost optimerer Facebook alene efter rækkevidde, og Facebook vurderer selv, hvordan dit budget skal bruges. Ret beset kan det hele blive brændt af på tidspunkter, der ikke er optimale i forhold til det, som du ved matcher din målgruppes forbrugsmønster.

Vælger du i stedet selv at stå for at bygge annonceringen op, så får du langt mere kontrol. Vigtigst af alt, er du med til at bestemme, hvilken effekt du er ude efter, og som Facebook skal optimere efter og du har mere kontrol over, hvordan dit budget skal bruges. Oveni kommer flere segmenteringsmuligheder, mulighed for at tilføje forskellige call-to-action-knapper, der kan være med til at understøtte det, som du gerne vil have modtageren til at foretage sig samt flere forskellige annonceringsformater at arbejde med.

Tager du arbejdet med KPI’er alvorligt, så bør du gå helt uden om boost, og i stedet arbejde strategisk med egentlig annoncering i Business Manager.

LÆS OGSÅ:

> 11 (oversete) Instagram-tricks du skal kende

> Udnyt Instagrams maskinrum til din fordel

> Hvad SoMe-managere kan lære af godt smørrebrød

> Har du styr på dine Facebook-følgere?

 

 

 

Reklamer

11 (oversete) Instagram-tricks du skal kende

Brugen af sociale medier er i fortsat vækst, og mens Facebook stadig er den helt store fælles platform for de fleste, så rykker også Snapchat og Instagram, der ligger side om side som henholdsvis to og tre på listen over sociale medier, som danskerne bruger dagligt.

Ifølge DR Medieudvikling bruger 17 procent af alle danskere over 12 år Instagram dagligt. Det er derfor en ganske væsentlig platform at være til stede på. Uanset om man er en virksomhed, forening eller privatperson, der gerne vil ud med budskaber eller skabe fællesskaber.

Mens Instagram i sin grundform er ganske intuitiv at bruge, så har platformen også knopskudt med flere nye features, som det er værd at sætte sig ind. i Og så er der alle de små tricks, som måske kan løfte hele indsatsen i en positiv retning.

Her er 11 af dem. Læs resten

Udnyt Instagrams maskinrum til din fordel

Der er få ting som algoritmer, der kan få en social media manager til at rotere i sengen om natten. De hemmelige tandhjul i de komplicerede maskinrum, der dikterer, hvad, hvem og hvordan indhold leveres på de enkelte platforme.

Grundlæggende skal en algoritme sikre, at brugerne får en optimal oplevelse på det enkelte medie ved at sortere ud i det irrelevante og give bedre plads til relevant for den enkelte. Det styrker brugernes tilhørsforhold til den enkelte platform og understøtter dermed dennes eksistensberettigelse. Set med brugerbriller er algoritmer – i sit udgangspunkt – positivt.

Og således på sin vis også positivt for dig. Læs resten

Medierne, Facebook og klikmonstret under sengen

Det gjorde ondt, da JP/Politikens Hus for to uger siden meddelte, at der skal gennemføres væsentlige besparelser. En nedgang i indtægter tvinger det store bladhus ud i endnu en sparerunde i kølvandet på tidligere sparerunder, der har ramt alle eller enkelte af husets udgivelser. Som i 2013, hvor den store sparekniv var i brug på Ekstra Bladet.

”Vi har igennem foråret oplevet et stigende krydspres fra de store konkurrenter. På den ene side fra udlandet, primært Facebook og Google, og på den indenlandske scene fra DR, når det gælder vores digitale indholdssalg. Skiftet fra print til digitalt er accelereret i løbet af foråret, og det har ramt især printannonceomsætningen hårdere, end vi havde regnet med. Det gør behovet for at få betaling for vores digitale indhold større, og det er sværere med DR’s digitale nyhedsudbud,” lød det fra JP/Politikens Hus’ administrerende direktør Stig Kirk Ørskov til Journalisten og fik dermed signaleret, at man for så vidt godt kan se problemet.

Faktisk slår det hovedet på sømmet. I ligkisten, hvis man er rigtig sortseer. For fundamentet er i alvorlig grad ved at skride under de danske medier.

I særdeleshed grundet Facebook og Google, der i sig selv er væsentlige konkurrenter i kampen om danskernes sparsomme tid, men også er blevet de berømte ræve, som man normalt ikke sætter til at vogte høns.

Læs resten

5 tip til at blive job-licious på nettet

Det er godt at være faglig stærk, hvis man skal stå sig godt i kampen om et job, men det er fuldstændigt ligegyldigt, hvis ingen rent faktisk kan se, hvor dygtig ud er. Eller hvor meget du kan bidrage med som ny medarbejder i det hele taget.

De fleste er fuldt ud klar over, at det handler om at skille sig ud, og det er ikke længere nok at sende sin ansøgning på kulørt papir. Det starter længe før ansøgningen er skrevet.

Læs resten