Har du styr på dine Facebook-følgere?

Er du en af dem, der river dig i håret over en Facebook-gruppe, der slet ikke gider dit indhold, selvom du har helt styr på din Facebook-strategi og endda en klar mission med din tilstedeværelse på platformen?

Så har du måske et ofte overset – og potentielt alvorligt – problem med din Facebook-gruppe. Det er de forkerte mennesker, der følger dig.

Den klassiske fejl, som rigtigt mange har begået er, at de har startet en Facebook-side med en konkurrence, der har lokket mange og meget forskellige følgere til eller også har man bedt alle man kender om at følge. Alt sammen i bestræbelserne på at få kickstartet sin side og hurtig få volume på antallet af følgere,

Den kunne eksempel betyde, at den nystartede frisør i Valby har fået tante Oda i Viborg til at følge.

Tante Oda er ovenikøbet så godhjertet, at hun liker og deler alle opslag.

Det ser jo fint ud på papiret, men det er faktisk problematisk.

Facebook registrerer at tante Oda i Viborg er meget begejstret for frisørsalonen i Valby, og opslaget vil nu dukke op hos nogle af tante Odas nærmeste Facebook-relationer. Det kunne sagtens være andre familiemedlemmer, og måske nogle venner i det midtjyske. Altså næppe personer, som er umiddelbart relevante at nå ud til, hvis man er frisørsalon i Valby.

På baggrund af interaktionerne vælger Facebook at styre opslaget i retning af de mennesker, som algoritmerne vurderer er mest interesseret. Et væsentligt input, der indgår i beregningen, er de interaktioner, der løbende kommer til.

I værste fald så kommer opslaget altså ud i og omkring Viborg til folk, der kender eller ligner tante Oda. Det flytter absolut intet for frisørsalonen i Valby, og faktisk spænder det ben for frisørsalonens mulighed for at udnytte Facebook positivt i forhold til forretningen.

Har du styr på, hvor mange – og aktive – tante Oda’er der er i din Facebook-gruppe?

Da jeg startede som digital redaktør på HER&NU ‘arvede’ jeg en Facebook-gruppe på omkring 3000 personer. Problemet var, at de overhovedet ikke engagerede sig i det indhold, som vi slog op. Rækkevidden var meget lav på de fleste opslag.

Et hurtigt kig bagved afslørede, at en betragtelig del af følgerne var kommet til inden for meget kort tid for ret lang tid siden. Måske har man dengang kørt en konkurrence efter konceptet “følg os og deltag i konkurrencen”

De var altså ikke nødvendigvis kommet til som følgere på grund af det indhold, som rent faktisk blev slået op.

Det blev endnu mere tydeligt ved at kigge på demografien på følgerne. De var slet ikke i målgruppen for det redaktionelle indhold. Der var altså slet ikke sammenhæng mellem indhold og følgere. Dermed blev opslagene irrelevante for følgerne og det er om noget et dødsstød til enhver indsats på Facebook.

Hvad pokker gør man så? Og i særdeleshed hvis man ikke har ressourcerne til at starte forfra eller køre en stor kampagne for at tiltrække et stort antal af de ‘rigtige’ følgere.

Farvel til tante Oda

Afhængig af hvor mange følgere man har, så kan man starte med at prikke til dem man kender, og som slet ikke er relevante for den mission som man har med sin Facebook-tilstedeværelse. Simpelthen bede dem om at fjerne deres like til siden. Kort sagt sige pænt farvel til tante Oda’erne.

Det rækker dog kun så langt. I særdeleshed hvis man over tid har fået opbygget en følgerskare, der stikker i alle retninger, fordi man hen over længere tid har ageret på Facebook uden en egentligt strategi.

Det sidste var et eller andet sted tilfældet på HER&NU. Her havde det – vil jeg tro – handlet om at få samlet så mange følgere som muligt uden at man helt have gjort sig klart, hvem man ville have fat i og hvad man gerne ville med dem efterfølgende.

Is i maven

Min løsning på problemet, og jeg kan konstatere, at den er lykkedes, for vi er tæt på at være kommet i mål, var en langsigtet strategi.

I første omgang gjaldt det om at have is i maven, og fastholde den redaktionelle kurs. Det giver måske sig selv, når det nu er kerneforretningen, men der er faktisk brug for en grad af koldblodighed.

Man kan således hurtigt lade sig forblænde af muligheden for kort succes og lefle for de følgere som man har, uagtet at de faktisk ikke er i målgruppen. Det kan give en flot rækkevidde på opslagene, og det ser jo pænt ud, når det skal præsenteres for en chef, men ud fra en forretningsmæssig tilgang er det rent blændværk.

Ud over at ikke understøtte forretningen, så kan det i værste fald tiltrække endnu flere følgere, der slet ikke er i den målgruppe, som man optimalt helst vil nå.

Hold fokus

På HER&NU sad vi med 3000 følgere, der ikke rigtigt var interesseret i kerneforretningen, og det var jo optimalt set Facebook-følgerne, der skulle giver trafik til sitet og samtidig hjælpe til med at tiltrække flere følgere.

Løsningen blev en fokuseret strategi netop på, at få flyttet demografien i Facebook-gruppen i den rigtige retning.

Ønsket om trafik, der er det primære fokus, blev skubbet i baggrunden og i stedet handlede det om at lave opslag, der på den ene side var tro mod vores koncept, var interessant for målgruppen (den rigtige) og samtidig ikke direkte uinteressant for de eksisterende følgere. Det vil sige, at hver enkelt opslag blev vejet og målt ud fra dén klare præmisse. Succeskriteriet var engagement fra personer, der matchede målgruppen, men samtidig måske, måske ikke engagerede de eksisterende brugere. Det blev en meget håndholdt proces, hvor der blev kigget på profiler fra dem, der valgte at interagere og de nye følgere, som der kom til.

Løbende evalueringer gav så et fingerpeg om, hvilket indhold, der høstede mest succes ud fra præmissen, og der blev så løbende korrigeret på Facebook-indsatsen.

Med flere ressourcer kunne evaluering og korrigering nok have været mere effektiv, men uanset, så har vi nu rundet 10.000 følgere og demografien er flyttet markant tættere på den målgruppe, som vi gerne vil ramme.

Alt sammen i øvrigt nået på et meget beskedent Facebook-budget, hvilket ikke nødvendigvis er situationen alle steder.

Evaluer, korriger, evaluer, korriger …

Det er således muligt – med en stor pose penge – at markedsføre sit indhold til den rette målgruppe og herigennem tiltrække flere af de rigtige følgere. Enten via egentlige sponsorerede opslag (dark posts) eller betalte boost af opslag på sin væg. For begges vedkommende er det så vigtigt, at man har et klart billede af sin målgruppe og får sat det helt skarpt op i sine betalte opslag.

Har man pengene, så bør man klart tage det med i paletten, men det er så vigtigt, at man fortsat husker at evaluere på opslagene, så man hele tiden sikrer, at det man laver opfattes som relevant. Det vil på sigt betyde, at man kan opnå succes med færre penge.

Det er der vi er nu. Vores mest virale historier, der har nået ud til 600.000-700.000 mennesker på Facebook har ikke kostet en krone. De har alle sammen været fint i overensstemmelse med vores redaktionelle kernekoncept, og de er således en klar understregning af, hvor langt vi er kommet.

Vi er blevet mere relevante for vores følgere på Facebook. Ikke fordi vi har ændret på den redaktionelle profil, men fordi vi nu har en følgerskare, der matcher den.

Sæt ind NU!

Vi oplever større engagement, mere trafik (som nu er det primære mål), ganske stor rækkevidde og i øvrigt fortsat tilgang af nye følgere inden for målgruppen.

Alt i alt en succes, der dog har krævet hårdt arbejde, som kunne have  været undgået, hvis man fra starten havde haft et klart defineret mål for Facebook-indsatsen, og både styr på målgruppe, strategi og handlingsplan.

Hvis skaden er sket, og du står i samme situation, så er det bedre at gøre noget nu end at vente, for ud over at du slet ikke får nok ud af din indsats på Facebook, så er konkurrencen på platformen så hård, at det ikke bliver nemmere at rette op på og korrigere. Og slet ikke, hvis man er i en situation med få ressourcer til at gøre det.

Du kan altid starte med at tage pulsen på din Facebook-gruppe i Indblik (Insights). Her får du et hurtigt indtryk af køn, alder og geografi på dine følgere, på dem, der vælger at interagere med dit indhold, og på dem som dine opslag når ud til.

LÆS OGSÅ

Hey, PR-menneske! Du tabte noget … mig!

Projektstartbesvær? 5 dødssynder du skal undgå

Elsk dine fejl, du bliver klog af dem! Her er en af mine og hvad jeg lærte af den

Kunsten at være en sten i skoen

 

 

Reklamer

Projektstartbesvær? 5 dødssynder du skal undgå

Hvorfor er det, at ikke alle ideer bliver til mere end bare en idé? Det er jo ikke nødvendigvis, fordi de mangler kvalitet.

Nogle gange – hvis ikke ofte – skyldes det basalt set, at det hele kommer så snublende fra start, at det reelt er dødsdømt og i hvert fald ikke ender med det udbytte, som potentialet indbød til.

De fleste af os, der har prøvet at gå hele vejen fra ide til projekt til etablering, har også oplevet at sidde med en følelse af uforløsthed på projektets vegne. Hvad enten det så er blevet stoppet eller nedjusteret undervejs eller simpelthen slet ikke endte med at matche ambitionerne i sidste ende.

Forklaringerne kan være mange, og helt banale, men erfaringen er – både egne og andres – at der bliver begået nogle dødssynder allerede før man rigtigt er gået i gang.

Her er 5 dødssynder, som er relativt nemme at undgå, når man er bevidst om dem

Hvem bestemmer

Jeg har været projektleder på adskillige små og store projekter, og det har slået mig hvor forskellig den bagvedliggende styring har været. Heldigvis har der været flere velsmurte forløb, men der har også været nogle, der ikke var det.

Jeg har eksempelvis prøvet at etablere en fagredaktion, hvor der var en styregruppe på fem chefer – ingen af dem i øvrigt interesseret i (eller vidende om) at fungere som styregruppe.

Vi er også flere, der har prøvet en overordnede chef, der bruger mere tid på at detaljestyre end at sikre arbejdsro omkring projektet. I særligt grelle tilfælde ladet alle input afsluttet af et “men det skal jeg jo selvfølgelig ikke bestemme”.

Ud over det skaber forvirring om, hvem der rent faktisk styrer slagets gang, så underminerer det tilliden til i særdeleshed projektlederen og det kan i værste fald betyde, at et projekt, der render ind i komplikationer, ryger fuldstændigt – men unødigt – af sporet.

Det skal der til: Du skal tydeliggøre rollerne samt kompetencerne bag i forhold til både projektgruppen selv og til opdragsgiver. Dermed styrkes rammerne omkring projektarbejdet, og der er med større sandsynlighed ro og optimale forhold for de kompetencer, der er samlet i projektgruppen.

Manglende delmål – ukonkret slutmål

Der findes projekter, der nærmest giver sig selv, og så er der dem, hvor man skal etablere noget helt nyt, og derfor står med en markant grad af usikkerhed.

Det er dem, hvor det er svært at sætte et konkret mål. Det betyder så desværre også, at man ikke slet ikke forsøger at gøre det eller også pakker man målet ind i nogle værdibaserede termer, som kan fortolkes meget forskelligt. Et klassisk eksempel er, at man sigter mod at “projektet om et halvt år skal vise sig at være en god forretning”. Det lyder sådan set fornuftigt nok, men hvad er egentligt en god forretning? Og hvordan ved vi, at vi er på rette vej efter eksempelvis to måneder?

Det skal der til: Det kan godt være, at det kribler i fingrene for at komme i gang, men entusiasme gør det ikke alene. Selvom det virker langhåret at skulle til at konkretisere mål og delmål, så er det altså meget nemmere at korrigere og skabe den nok så vigtige succesfølelse for alle involverede, hvis der er opsat fixpunkter for det kommende forløb. Og du vil faktisk også opleve, at du kommer hurtigere i mål.

Ressourceforvirring

Jeg har – desværre – ikke tal på de gange, hvor et projekt er blevet sat i søen med nogle meget høje ambitioner, som de indledende ressourcer slet ikke har kunnet matche. Det har så været en uudtalt forventning, at de ressourcer nok kom til undervejs. Uden de så i øvrigt er kommet. Det kan man som sådan ikke sikre sig imod, men det må i hvert fald ikke ske, fordi det ikke var en del af den indledende forhandling om projektet.

Det handler ikke kun om penge eller tid, men også om at der er rent faktisk er de ressourcer til rådighed i organisationen, som det er behov for. Jeg har eksempelvis prøvet at køre et etableringsprojekt, der krævede involvering af en IT-afdeling, som allerede var afsat til et andet projekt på samme tid. Det skal man ikke først opdage i sidste øjeblik, for det kan reelt betyde, at en tidsplan skrider fuldstændigt og i praksis gøre det umuligt at nå i mål inden for både budget og tid.

Det skal der til: Du skal skal stilles krav, og have en godkendt køreplan, der ikke kun indeholder (del)mål, men også konkretiserede ressourcer, der er nødvendige undervejs. Dette vil ikke være nyt for dem, der, som jeg, har taget en projektlederuddannelse, men jeg havde også projektansvar før det, og her var dét – og det at stille krav til en chef – ikke det, der fyldte mest inden projekter blev sat i søen, og det var en fejl.

Uddelegeringspanik

Rigtigt mange projekter er resultatet af en god idé, og det er ofte helt naturligt at lade vedkommende, som fik ideen til at stå for at effektuere den. Problemet er, at vedkommende ikke nødvendigvis har kompetencerne til det. Og det handler ikke kun om at have de konkrete projektleder-evner. Det handler helt basalt også om at kunne slippe grebet om sin idé.

Det er en udfordring at uddelegere ansvar, når man selv har en konkret ide om, hvad der skal ske og hvordan tingene skal gøres. I værste fald ender projektlederen med at gøre det meste selv, selvom der kan være tilknyttet langt større kompetencer.

Det skal der til: Skriv ned, hvad du vil involvere dig i, og hvad du ikke vil involvere dig i. Og selvom det ikke er nemt, så fokuser på delmålene, og sørg for, at de er klart kommunikeret i projektgruppen. Hvis hver enkelt kompetence i gruppen kender sin opgave og sit mål, så vil resultatet sandsynligvis blive bedre end, hvis du selv involverer dig i alle delopgaver. For du kan uanset ikke levere 100 procent på dem alle og samtidig sikre det store overblik.

Manglende kommunikation

De fleste virksomheder har gang i masser af små og store projekter.Det gælder også din virksomhed. Du er bare ikke nødvendigvis klar over det, før du pludselig bliver kastet ind i det, eller – som det ofte er tilfældet – projektet pludselig begynder at påvirke din arbejdsgang. Problemet opstår ofte, når virksomheden er organiseret i siloer, og al kommunikation kører op og ned, men ikke på tværs.

Det kunne være etablering af nyt bookingsystem til alle virksomhedens mødelokaler. Af hensyn til belastning af de interne systemer, så implementeres det i en weekend, og det er så klart mandag morgen. Det er så også her, at alle medarbejderne opdager det, og forvirringen er total, fordi de involverede i IT-afdelingen er gået hjem i seng efter en hektisk weekend.

Det skal der til: Lav en kommunikationsstrategi før du/I går i gang, og nej det behøver ikke være en stor og forkromet af slagsen. Helt afgørende er det, at der er klarhed over, hvem der udtaler sig om hvad, hvem sørger for at få orienteret undervejs til alle, som projektet kommer til vedrøre? Både dem der berøres i projektfasen, men også dem, der står til at blive berørt i den efterfølgende forankringsfase. Det er grundlæggende sådan, at har man gang i et projekt, der kan resultere i usikkerhed – eksempelvis forandringsprojekter – så er der væsentligt større sandsynlighed for succes, hvis dem, som det ender med at berøre, føler at de er blevet orienteret undervejs. Afhængig af projektet, så vil det typisk ligge hos opdragsgiver at kommunikere og dermed signalere, at der er fuld opbakning til projektet højt i organisationen.

LÆS OGSÅ:

Elsk dine fejl, du bliver klog af dem! Her er en af mine og hvad jeg lærte af den

Etablering af nye forretningsområder kræver én afgørende ingrediens

Når frygten overskygger drømmen om at lykkes

9 tegn på at du er intrapreneur