Det vigtigste er ikke hvad du ved, men hvad du bruger det til

Der var engang, hvor jeg var dybt bekymret for om jeg havde leveret godt nok. Om slutproduktet på alt fra skolegang til jobansættelser så helt rigtigt – og perfekt som muligt – ud på mit cv.

I dag er jeg blevet væsentligt klogere.

Det er ikke så vigtigt i sig selv, hvad jeg har gjort eller hvor længe jeg har gjort det. Det afgørende er, hvad jeg har taget med, hvad jeg har lært og hvordan jeg kan bruge det fremadrettet til at gøre en forskel.

Et 12-tal i en test siger bare noget om, hvor god jeg er til at tage en test, ikke noget om, hvor god jeg er til at omsætte viden til nye løsninger.

Jeg kigger ikke på 12-taller. Jeg kigger på mennesker. Jeg er kollega med mennesker og jeg er chef for mennesker. Viden er ingenting i sig selv. Det afgørende er, hvordan den bruges og omsættes i virkelighed, hvorfor jeg prioriterer det hele mennesket foran mig mere end bare at kigge på listen over tidligere ansættelser eller karakterer på et eksamensbevis.

Og det er mere interessant – og givende – end nogensinde.

Automatiseringer og nye teknologier frigør et uhørt potentiale til at være menneske på arbejdsmarkedet, hvis ellers vi forstår at forløse det.

Vi kan nu, mere end nogensinde, slippe grebet lidt om slutproduktet og fokusere mere på det, der er gået forud. Se styrke og værdi i processerne i stedet for at måle succes på slutproduktet alene.

Det er således her de menneskelige kompetencer for alvor kommer i spil. Evnen til at forløse sin egen og andres faglighed til at finde nye veje, teste og fejle, lære og udvikle. Alt det, der er grundsubstans i at være menneske, men som op gennem industrialiseringen blev sat under voldsomt pres af et udtalt fokus på højproduktivitet efter devisen om mere, hurtigere og billigere.

Det betyder noget at være menneskelig. Det kan gøre en forskel at være menneskelig.

Når vi ikke bliver forløst på grundlæggende menneskelige kompetencer, så bliver vi frustrerede og ulykkelige. Vi mister motivation og arbejdsglæde. Vi skifter job, fordi vi har brug for at blive kastet ud i noget nyt, og for at få os selv og det vi kan bragt i spil i en ny kontekst. Det er personlig udvikling, og behovet er hastigt stigende.

Derfor er det så vitalt, at virksomheder begynder at se på deres arbejdsstyrke på en ny måde, at man som chef og kollega får øjnene op for hinandens styrker og svagheder i et langt bredere perspektiv end det rent faglige. Værdsætte personlige kompetencer og give plads til at også de kan forløses i et arbejdsliv.

Og der er nok af gevinster at hente. Også nogle, der vil kunne afspejle sig i bundlinjerne.

For når det lykkes, så bliver faggrænser eksempelvis ikke noget, der støder ind i hinanden, men noget der flettes sammen til nye muligheder. Arbejdslivet bliver noget, der giver mening og udvikling bliver et mål i sig selv. Dermed kan vi måske også komme nulfejlskulturen til livs. Noget der i den grad er kommet ind ad bagdøren gennem vores ekstreme fokus på slutprodukterne.

Det er trods alt menneskeligt at fejle, og modsat maskinerne har vi en helt unik evne til at lære af vores fejl. Det har der altid været stort potentiale i, og det er faktisk langt mere interessant end bare opremsninger i et cv.

Læs også:

Tal væredygtighed op!

Videndeling – guldægget, der blev en varm kartoffel

3 vigtige ting jeg har lært af at være mellem jobs

Spark chefen ud af mødelokalet

Har du en fornemmelse af, at der ikke er overensstemmelse mellem de møder du går til og det udbytte, du får ud af dem?

Så skyldes det ikke nødvendigvis antallet af møder, men indholdet, og mens det er almindeligt anerkendt, at eksempelvis en dagsorden gør underværker for afvikling og udbytte, så gemmer der sig en ofte helt overset yderligere faktor.

Chefen. Læs resten

Genindfør rygepauserne

Jeg har, hvis man lige ser bort fra lakridspiber, været ikke-ryger i adskillige år, og jeg har ikke fortrudt det en eneste gang. Eller det vil sige, faktisk er der lige præcist ét aspekt af lasten, som uheldigvis blev skoddet sammen med cigaretterne; den løbende undskyldning for at tage nogle minutters pause i løbet af arbejdsdagen, hvor man mødte kollegaer i en uformel kontekst.

Lige dér, i tobakstågerne, var tonen fri, refleksionerne flød på tværs af afdelinger og mennesker. Ideer opstod, kriser blev taget i opløbet, sociale relationer blev styrket og erfaringer udvekslet uden nogen skelen til status og hieraki. Læs resten

Derfor skal du prioritere en gåtur

Jeg er, som de fleste, skolet ud fra en betragtning om, at alle døgnets timer helst skal afvikles så effektivt som muligt. Der skal helst procesoptimeres i arbejdsgangene, og logistik og projektledelse på ninja-niveau er nærmest livsnødvendig, hvis et aktivt familieliv skal hænge sammen.

Prøv lige at flette en gåtur ind i det? Altså en tur, der typisk starter og slutter samme sted. Kan det være mindre effektivt?

Men netop fordi alt er fokuseret på effektivitet, så er lige præcist dén gåtur noget af det vigtigste du kan gøre for dig selv.

Det handler blandt andet om kemi, og om genstart af det vigtigste organ du har: Hjernen. Læs resten

Medierne, Facebook og klikmonstret under sengen

Det gjorde ondt, da JP/Politikens Hus for to uger siden meddelte, at der skal gennemføres væsentlige besparelser. En nedgang i indtægter tvinger det store bladhus ud i endnu en sparerunde i kølvandet på tidligere sparerunder, der har ramt alle eller enkelte af husets udgivelser. Som i 2013, hvor den store sparekniv var i brug på Ekstra Bladet.

”Vi har igennem foråret oplevet et stigende krydspres fra de store konkurrenter. På den ene side fra udlandet, primært Facebook og Google, og på den indenlandske scene fra DR, når det gælder vores digitale indholdssalg. Skiftet fra print til digitalt er accelereret i løbet af foråret, og det har ramt især printannonceomsætningen hårdere, end vi havde regnet med. Det gør behovet for at få betaling for vores digitale indhold større, og det er sværere med DR’s digitale nyhedsudbud,” lød det fra JP/Politikens Hus’ administrerende direktør Stig Kirk Ørskov til Journalisten og fik dermed signaleret, at man for så vidt godt kan se problemet.

Faktisk slår det hovedet på sømmet. I ligkisten, hvis man er rigtig sortseer. For fundamentet er i alvorlig grad ved at skride under de danske medier.

I særdeleshed grundet Facebook og Google, der i sig selv er væsentlige konkurrenter i kampen om danskernes sparsomme tid, men også er blevet de berømte ræve, som man normalt ikke sætter til at vogte høns.

Læs resten