Det vigtigste er ikke hvad du ved, men hvad du bruger det til

Der var engang, hvor jeg var dybt bekymret for om jeg havde leveret godt nok. Om slutproduktet på alt fra skolegang til jobansættelser så helt rigtigt – og perfekt som muligt – ud på mit cv.

I dag er jeg blevet væsentligt klogere.

Det er ikke så vigtigt i sig selv, hvad jeg har gjort eller hvor længe jeg har gjort det. Det afgørende er, hvad jeg har taget med, hvad jeg har lært og hvordan jeg kan bruge det fremadrettet til at gøre en forskel.

Et 12-tal i en test siger bare noget om, hvor god jeg er til at tage en test, ikke noget om, hvor god jeg er til at omsætte viden til nye løsninger.

Jeg kigger ikke på 12-taller. Jeg kigger på mennesker. Jeg er kollega med mennesker og jeg er chef for mennesker. Viden er ingenting i sig selv. Det afgørende er, hvordan den bruges og omsættes i virkelighed, hvorfor jeg prioriterer det hele mennesket foran mig mere end bare at kigge på listen over tidligere ansættelser eller karakterer på et eksamensbevis.

Og det er mere interessant – og givende – end nogensinde.

Automatiseringer og nye teknologier frigør et uhørt potentiale til at være menneske på arbejdsmarkedet, hvis ellers vi forstår at forløse det.

Vi kan nu, mere end nogensinde, slippe grebet lidt om slutproduktet og fokusere mere på det, der er gået forud. Se styrke og værdi i processerne i stedet for at måle succes på slutproduktet alene.

Det er således her de menneskelige kompetencer for alvor kommer i spil. Evnen til at forløse sin egen og andres faglighed til at finde nye veje, teste og fejle, lære og udvikle. Alt det, der er grundsubstans i at være menneske, men som op gennem industrialiseringen blev sat under voldsomt pres af et udtalt fokus på højproduktivitet efter devisen om mere, hurtigere og billigere.

Det betyder noget at være menneskelig. Det kan gøre en forskel at være menneskelig.

Når vi ikke bliver forløst på grundlæggende menneskelige kompetencer, så bliver vi frustrerede og ulykkelige. Vi mister motivation og arbejdsglæde. Vi skifter job, fordi vi har brug for at blive kastet ud i noget nyt, og for at få os selv og det vi kan bragt i spil i en ny kontekst. Det er personlig udvikling, og behovet er hastigt stigende.

Derfor er det så vitalt, at virksomheder begynder at se på deres arbejdsstyrke på en ny måde, at man som chef og kollega får øjnene op for hinandens styrker og svagheder i et langt bredere perspektiv end det rent faglige. Værdsætte personlige kompetencer og give plads til at også de kan forløses i et arbejdsliv.

Og der er nok af gevinster at hente. Også nogle, der vil kunne afspejle sig i bundlinjerne.

For når det lykkes, så bliver faggrænser eksempelvis ikke noget, der støder ind i hinanden, men noget der flettes sammen til nye muligheder. Arbejdslivet bliver noget, der giver mening og udvikling bliver et mål i sig selv. Dermed kan vi måske også komme nulfejlskulturen til livs. Noget der i den grad er kommet ind ad bagdøren gennem vores ekstreme fokus på slutprodukterne.

Det er trods alt menneskeligt at fejle, og modsat maskinerne har vi en helt unik evne til at lære af vores fejl. Det har der altid været stort potentiale i, og det er faktisk langt mere interessant end bare opremsninger i et cv.

Læs også:

Tal væredygtighed op!

Videndeling – guldægget, der blev en varm kartoffel

3 vigtige ting jeg har lært af at være mellem jobs

Dit netværk har brug for dit “hjælp!”

Taget i betragtning hvor stor betydning fællesskab har betydet for menneskehedens sejrsgang gennem årtusinder, er det slående, hvor dårlige mange er til at udnytte en af fællesskabets største styrker; evnen til at finde hinandens hænder, når der er mest brug for det.

Ikke fordi vi savner evnen til at reagere på en bøn om hjælp, men fordi mange af os har voldsomt svært ved at række ud og selv bede om den. Den lille erkendelse af, at vi med en håndsrækning kommer lettere forbi den forhindring, der står umiddelbart foran os, men som vi undlader at søge, fordi vi ikke tør spørge. Læs resten

3 vigtige ting jeg har lært af at være mellem jobs

Der findes få ting, der kan være lige så angstprovokerende, som pludselig at stå uden job. Frygten for fremtiden kommer snigende og med sig har den gradvist mere usikkerhed om egne evner.

Helt naturligt, for vores komfortzone er rystet, trygheden er væk og vi har mistet kontrollen med en væsentlig del af vores liv. Automatreaktionen kan hurtigt blive at male fanden på væggen. Om ikke andet så for at gardere os mod ubehagelige overraskelser senere.

Jeg har skiftet job flere gange, og mistet job uden at have et nyt på hånden. Prøvet både at blive sparet væk og selv valgt at sige op. Hver gang med bløde knæ, men op gennem årene også med en gradvist mere rank ryg.

Læs resten

5 tip til at blive job-licious på nettet

Det er godt at være faglig stærk, hvis man skal stå sig godt i kampen om et job, men det er fuldstændigt ligegyldigt, hvis ingen rent faktisk kan se, hvor dygtig ud er. Eller hvor meget du kan bidrage med som ny medarbejder i det hele taget.

De fleste er fuldt ud klar over, at det handler om at skille sig ud, og det er ikke længere nok at sende sin ansøgning på kulørt papir. Det starter længe før ansøgningen er skrevet.

Læs resten

Derfor arbejder du (også) for meget

Et nyt år står for døren, og dermed tid til at reflektere over de forgangne 12 måneder og love sig selv, hvad der skal være bedre i de kommende 12.

Listen over klassiske nytårsforsæt er lang, og blandt dem også den med ambitionen om at arbejde mindre for i stedet at tilbringe mere kvalitetstid med familie og venner.

Den er også på min liste. Hvert år. Uden at jeg rigtig synes, at det bliver bedre. Men nu skal det være.

… som jeg vist også sagde sidste år på samme tid.

Jeg tror dog mere på det denne gang. Ikke mindst fordi jeg denne gang har fundet problemets kerne. Den åbenlyse forklaring på, hvorfor jeg faktisk arbejder for meget (som i langt mere end de 37,5 timer jeg får løn for).

Den er helt naturlig, og det gælder sandsynligvis også for dig, hvis du oplever, at du bare arbejder mere og mere – med gradvist stigende frustration og vigende arbejdsglæde til følge.

Det handler om de opgaver, som du løser i løbet af en arbejdsdag, og motivation.

Arbejdslivets ulidelige forudsigelighed

Da du startede i dit nye job var alting spændende og nyt, hvorfor du gik topmotiveret på arbejde.

Efter et par måneder er opgaverne de samme, men nogle af dem er blevet rutine. Det gør ikke så meget, for der er stadig opgaver, der er udfordrende og spændende, så du knokler på.

Yderligere et par måneder senere, og hovedparten af opgaverne er nu blevet rutine. Det betyder, at du nu faktisk løser alle opgaver hurtigere, så der er heldigvis plads til at tage et par nye spændende opgaver ind, der giver dig det kick, der skal holde motivationen oppe.

De nye opgaver er dog kun nye så længe, og pludselig er din arbejdsdag fyldt op med rutineopgaver – gamle så vel som nye -hvilket i sig selv ikke er motiverende og frustrationerne begynder at dukke op.

Nu sker der en af tre ting.

  • Du siger op og finder et nyt job, fordi du har brug for nye udfordringer
  • du fastholder din arbejdstid og begynder på et eller andet ombygningsprojekt derhjemme
  • Du får ideen til et nyt arbejdsrelateret projekt, som du sætter i søen eller tager ja-hatten på og påtager dig et nyt spændende projekt på din arbejdsplads – naturligvis oven i de opgaver, som du allerede løser. Pludselig er normal arbejdstid ikke nok, men du klynger dig til den nye opgave for det er pludselig den, der er vigtigst for dig personligt. Det bliver den, der holder dig motiveret. Det er således ikke tilfældigt, at nogle (chefer) vælger at kalde det “interesse-timer”, hvorfor der iøvrigt sjældent ikke følger overarbejdsbetaling med (selvom du ret beset bidrager positivt til virksomheden).

Ingen af de tre ting løser umiddelbart noget som helst, og du vil sidde nytårsaften og love dig selv, at det bliver anderledes til næste år. Det løser heller ikke noget for din arbejdsplads, for selvom sidstnævnte kan vise sig som en gevinst på kort sigt, så er der kun så mange timer, som nogen vil bruge på deres arbejde. Derfor ender det på lang sigt altid med enten et jobskifte eller omvæltninger på hjemmefronten. Og ja, det kan såmænd også være projekter der gælder alt fra familieforøgelse til skilsmisse.

Du er helt normal!

Det er altså ikke fordi, at der er noget galt med dig – med mindre der i så fald er noget galt med hovedparten af os. Det er måden vi strukturerer vores arbejde på, og de rammer som vi arbejder i, der er problemet.

Det er min personlige oplevelse, at den nye generation på arbejdsmarkedet vil stå med mindst lige så store frustrationer. Den er vant til omstillinger i et væsentligt højere tempo, den er projektorienteret og qua et stort udbud af valgmuligheder også vant til at vælge til og fra, når rutiner og kedsomhed sætter ind.

Det bliver så arbejdsgivere og lederes store udfordring, og de må gerne tage fat nu for min og din skyld.

Det løser så bare ikke noget konkret for mig – eller dig – hvis der i det nye år skal være både høj motivation og en arbejdslængde, der ikke udløser en kombination og dårlig samvittighed over for familie og venner og frustration over, at knokle løs uden rigtigt at blive forløst i sit arbejde.

Første skridt mod bedring er dog taget. For bevidstheden om en årsag er altid starten på en løsning.

Det er nemmere at konkretisere til en medarbejderudviklingssamtale med chefen, og det er nemmere at ændre på konkret i dagligdagen.

Mit nytårsforsæt

Personligt vil jeg igen i år være mere selektiv med, hvad jeg siger ja til. En ny opgave ser måske spændende ud – hvad enten jeg selv har fundet på den eller ej – fordi den er mindre rutinepræget end de eksisterende, men hvordan ser den ud om to måneder? Er det så bare en opgave oven i alle de andre opgaver, hvorefter jeg så til den tid kaster mig over endnu en?

Og så vil jeg genoverveje mine rutineopgaver. Kan de løses anderledes? Kan nogle uddelegeres til en kollega, der vil se på dem som nye og spændende? Kan de systematiseres, så der frigøres tid? Kan der findes nye værktøjer til at løse dem?

Faktisk er det måske i virkeligheden det bedste “projekt” at kaste sig over, for måske handler det om at gøre eksisterende opgaver lidt sjovere frem for hele tiden at lægge nye oven i …

LÆS OGSÅ:
> Elsk dine fejl, du bliver klog af dem – her en af mine og hvad jeg lærte af den

> Kunsten af være en sten i skoen

> Hvor sjovt synes du, det er at gå på arbejde?

> Slip dine post-its og få flere ideer 

> Har du dræbt en igangsætter i dag?