Det vigtigste er ikke hvad du ved, men hvad du bruger det til

Der var engang, hvor jeg var dybt bekymret for om jeg havde leveret godt nok. Om slutproduktet på alt fra skolegang til jobansættelser så helt rigtigt – og perfekt som muligt – ud på mit cv.

I dag er jeg blevet væsentligt klogere.

Det er ikke så vigtigt i sig selv, hvad jeg har gjort eller hvor længe jeg har gjort det. Det afgørende er, hvad jeg har taget med, hvad jeg har lært og hvordan jeg kan bruge det fremadrettet til at gøre en forskel.

Et 12-tal i en test siger bare noget om, hvor god jeg er til at tage en test, ikke noget om, hvor god jeg er til at omsætte viden til nye løsninger.

Jeg kigger ikke på 12-taller. Jeg kigger på mennesker. Jeg er kollega med mennesker og jeg er chef for mennesker. Viden er ingenting i sig selv. Det afgørende er, hvordan den bruges og omsættes i virkelighed, hvorfor jeg prioriterer det hele mennesket foran mig mere end bare at kigge på listen over tidligere ansættelser eller karakterer på et eksamensbevis.

Og det er mere interessant – og givende – end nogensinde.

Automatiseringer og nye teknologier frigør et uhørt potentiale til at være menneske på arbejdsmarkedet, hvis ellers vi forstår at forløse det.

Vi kan nu, mere end nogensinde, slippe grebet lidt om slutproduktet og fokusere mere på det, der er gået forud. Se styrke og værdi i processerne i stedet for at måle succes på slutproduktet alene.

Det er således her de menneskelige kompetencer for alvor kommer i spil. Evnen til at forløse sin egen og andres faglighed til at finde nye veje, teste og fejle, lære og udvikle. Alt det, der er grundsubstans i at være menneske, men som op gennem industrialiseringen blev sat under voldsomt pres af et udtalt fokus på højproduktivitet efter devisen om mere, hurtigere og billigere.

Det betyder noget at være menneskelig. Det kan gøre en forskel at være menneskelig.

Når vi ikke bliver forløst på grundlæggende menneskelige kompetencer, så bliver vi frustrerede og ulykkelige. Vi mister motivation og arbejdsglæde. Vi skifter job, fordi vi har brug for at blive kastet ud i noget nyt, og for at få os selv og det vi kan bragt i spil i en ny kontekst. Det er personlig udvikling, og behovet er hastigt stigende.

Derfor er det så vitalt, at virksomheder begynder at se på deres arbejdsstyrke på en ny måde, at man som chef og kollega får øjnene op for hinandens styrker og svagheder i et langt bredere perspektiv end det rent faglige. Værdsætte personlige kompetencer og give plads til at også de kan forløses i et arbejdsliv.

Og der er nok af gevinster at hente. Også nogle, der vil kunne afspejle sig i bundlinjerne.

For når det lykkes, så bliver faggrænser eksempelvis ikke noget, der støder ind i hinanden, men noget der flettes sammen til nye muligheder. Arbejdslivet bliver noget, der giver mening og udvikling bliver et mål i sig selv. Dermed kan vi måske også komme nulfejlskulturen til livs. Noget der i den grad er kommet ind ad bagdøren gennem vores ekstreme fokus på slutprodukterne.

Det er trods alt menneskeligt at fejle, og modsat maskinerne har vi en helt unik evne til at lære af vores fejl. Det har der altid været stort potentiale i, og det er faktisk langt mere interessant end bare opremsninger i et cv.

Læs også:

Tal væredygtighed op!

Videndeling – guldægget, der blev en varm kartoffel

3 vigtige ting jeg har lært af at være mellem jobs

Reklamer

Spark chefen ud af mødelokalet

Har du en fornemmelse af, at der ikke er overensstemmelse mellem de møder du går til og det udbytte, du får ud af dem?

Så skyldes det ikke nødvendigvis antallet af møder, men indholdet, og mens det er almindeligt anerkendt, at eksempelvis en dagsorden gør underværker for afvikling og udbytte, så gemmer der sig en ofte helt overset yderligere faktor.

Chefen. Læs resten

Genindfør rygepauserne

Jeg har, hvis man lige ser bort fra lakridspiber, været ikke-ryger i adskillige år, og jeg har ikke fortrudt det en eneste gang. Eller det vil sige, faktisk er der lige præcist ét aspekt af lasten, som uheldigvis blev skoddet sammen med cigaretterne; den løbende undskyldning for at tage nogle minutters pause i løbet af arbejdsdagen, hvor man mødte kollegaer i en uformel kontekst.

Lige dér, i tobakstågerne, var tonen fri, refleksionerne flød på tværs af afdelinger og mennesker. Ideer opstod, kriser blev taget i opløbet, sociale relationer blev styrket og erfaringer udvekslet uden nogen skelen til status og hieraki. Læs resten

Hjælp, jeg har tabt min kreative gnist

Det sker på eller andet tidspunkt. Tyngdepunktet flytter længere tilbage på trædepuderne, så det til sidst er blevet voldsomt svært at bevæge sig fremad i samme høje tempo som vanligt.

Det hele er blevet 50 nuancer af grå, og vel og mærke ikke på den ophidsende måde. Faktisk tværtimod. Gnisten er væk, kreativiteten får ikke rigtigt leveret de mentale spark bagi, der skal til for at fastholde motivation og begejstring.

Jeg har været der. Det har de fleste, og det kommer snigende næsten af sig selv. Spændende opgaver bliver til rutine, kollegaerne bliver familiære og man opdager, at det der med ‘at rejse er at leve’ ikke omfatter pendlerliv.

Min kreativitet er min drivkraft, intrapreneurship er min motivation og nye udfordringer mit eventyr, men nøjagtigt som alle andre, så er jeg også et vanedyr. Helt menneskeligt, som det er, så er jeg på den ene side tilpasningsstærk, men dermed også udfordret af en snigende følelse af, at jeg keder mig, så snart jeg har tilpasset mig. Her redder min kreativitet mig ofte. Min livline til optimering af status quo. For min egen skyld, for min arbejdsplads, for mine kollegaer.

Men hvad sker der, når kreativiteten ikke stempler ind? Når man er faldet så langt tilbage på foden, at der ikke er mental energi nok til at læne sig forover og bevæge sig fremad?

Her er mine tricks til at genstarte den kreative gnist, der er så afgørende for at man kan bidrage med innovative løsninger og gøre en forskel.

1| Vær bevidst om, at det er et problem

Det kan løses, men forsvinder ikke af sig selv. Nøjagtigt som du vil tilgå et helt konkret problem i hverdagen, så er første skridt mod en løsning, at man rent faktisk ser det som et problem. Jeg har været rigtig god til at slå mig oven i hovedet for at have alt for høje forventninger til eksempelvis arbejdsglæde. Det hjælper bare ikke noget. Du gør hverken dig selv eller din arbejdsplads en tjeneste ved svindende arbejdsglæde, og den kommer ikke bare tilbage af sig selv – og slet ikke hvis du forsøger at overbevise dig selv om, at det er et ‘luksusproblem’

2| Afsæt tid til højre hjernehalvdel

Meget af det, som vi laver i hverdagen, alle rutinerne og systemerne er enormt tilfredsstillende for venstre hjernehalvdel, mens det spontane og kreative gemmer sig i højre hjernehalvdel. Optimalt set er der balance, så højre kan hjælpe venstre med at skabe nye løsninger, og venstre sikrer, at vi trods alt ikke mister jordforbindelsen. Det betyder så også, at højre hjernehalvdel skal have råderum og holdes i gang. Der kan være forskel på, hvad der virker for den enkelte, men helt afgørende er det, at man får flyttet fokus væk fra kendte opgaver.

Du kan eksempelvis lege med lego-klodser eller gå/løb/cykel en tur. Begge dele virker for mig, og faktisk er jeg blevet overrasket over, hvor godt specielt det sidste virker. I særdeleshed hvis jeg ikke skal forholde mig til andre mennesker imens. Jeg slår bare sanserne ud, og så ryger fornemmelsen af tid, mens tankerne flyder længere og længere væk. Når jeg kommer tilbage føler jeg mig så godt som altid i væsentligt bedre mental balance, og langt bedre til at tænke i nye baner. Det afgørende er, at jeg ikke går ud for mig selv for at finde løsninger (venstre hjernehalvdel), men jeg går en tur for at styrke mine evner til at finde dem (højre hjernehalvdel).

Michael Winther-Rasmussen

Jeg holder meget af at gå ud i byer alene og før de vågner. Det giver ro og plads til at lade sanserne stå åbne og lade tankerne flyde frit

3| Skub til vanerne

Det er ikke altid muligt at finde tid til at gå en lang tur, og måske er det heller ikke passende med legoklodser på dit skrivebord. Men mindre kan også gøre det. Flyt dig fysisk i din hverdag. SKAL du gå netop den rute til arbejde, sidde ved netop DET skrivebord hver dag,  spise frokost med DE mennesker hver dag? Så snart du bryder en vane, så tvinger du din højre hjernehalvdel på arbejde, og selv små justeringer i dagligdagen kan faktisk kickstarte kreativiteten.

4| Giv dig selv en udfordring

Udvikling kommer ikke ved at gøre som man altid har gjort, så her er kreativitet helt afgørende. Hvad kunne det være interessant at ændre, hvis du måtte bestemme? Så snart du har stillet det spørgsmål er du i gang med at være kreativ, og slipper du for alvor tanker fri på udfordringen, så er du rigtig godt i gang. Og nej, du behøver ikke fortælle det til nogen. Du skal ikke nødvendigvis ændre det i praksis. Øvelsen er at få sat gang i kreativiteten, så du behøver heller ikke slå dig selv i hovedet, hvis det er for urealistisk. Bare giv los!

5| Prioriter nye mennesker

Det her er, for nogle, en af de vanskelige, for jo ældre man bliver, jo mere fast bliver omgangskredsen. Uanset om du er til fest eller konference, så søger du umiddelbart hen til den/dem du kender i forvejen eller ligner dig selv mest. Det er naturligt. Det handler om tryghed. Kreativitet og ideudvikling handler dog netop om at udfordre det kendte, så det kan rykke rigtigt meget i samspil med et menneske, som du ikke kender, og som har en anden tilgang til tingene end dig selv.

Hvis du prioriterer mennesker i din omgangskreds, der slet ikke ligner dig selv, eller som på en eller anden måde puster til dine kreative sider, så vil det også kunne mærkes, når du er alene. Det input der kommer udløser refleksion, der basalt set handler om at se på noget kendt på en ny måde. En udefrakommende gnist kan være lige det, der skal antænde din egen evne til at se på tingene på en ny måde og dermed være kreativ.

Personligt har jeg haft stor glæde af eksempelvis efteruddannelse. For ud over ny viden, så er det en oplagt mulighed for at møde nye mennesker, som kommer med en anden baggrund og en anden tilgang til tingene.

LÆS OGSÅ:

Kunsten at være en sten i skoen

9 tegn på at du er intrapreneur

Når frygten for at fejle overskygger drømmen om at lykkes

Derfor arbejder du (også) for meget

Elsk dine fejl, du bliver klog af dem! Her er en af mine og hvad jeg lærte af den

Sådan fornyer jeg kærligheden til mit arbejdsliv

Der er få ting, der kan måle sig med en forelskelse. Den berusende følelse af, at man er en del af noget større og bedre. Ryggen rankes, smilet bliver bredere og troen på fremtiden har aldrig været badet i mere sollys.

Så bliver det hverdag. Det der føles som noget større, føles pludselig at være begrænsende, skuldrene falder ned, smilehullerne overskygges af panderynker og det hele begynder jævnt ud at se lidt trøsteløst ud.

Uanset om det er billedet på dit parforhold eller dit arbejdsliv, så skal der ske noget. Det er det, eller at sygne endnu mere hen, hvilket i øvrigt har det med at ende med, at man ryger ud. Uanset om det gælder ægteskab eller arbejdsplads.

Tabet af arbejdsglæde og faldende motivation rammer alle på et eller andet tidspunkt. Måske i endnu højere grad intrapreneurer som undertegnede, der lever og ånder for nye udfordringer og konstant kigger efter nye måder at optimere status quo.

Med mindre du er så heldig at være i et job, der rent faktisk byder på markant nye opgaver med jævne mellemrum, så skal du selv gøre noget for at holde fast i kærligheden til dit arbejdsliv. Det KAN være jobskift, men behøver ikke være det.

Gider man overhovedet det her om  et år?
Problemet er, at udsigten til at lave noget nyt og noget andet i et nyt job hurtigt kan overskygge, hvad man rent faktisk har lyst til på den lange bane. Man bliver forelsket, og glemmer fuldstændigt at overveje, hvorvidt det man nu er ved at kaste sig ud i, også er langtidsholdbart.

Personligt har jeg oplevet forelskelsen masser af gange, og jeg har lært, at den i lige så høj grad har repræsenteret muligheden for at flytte mig væk fra noget, hvor jeg kedede mig og var demotiveret, og ikke så meget chancen for at bevæge mig hen til noget bedre.

Resultatet har så været, at historien gentager sig i faste cykler. I mit tilfælde typisk efter omkring syv måneder. Så begynder den lyserøde bobble at slå sprækker, og jeg begynder pludselig at opfange signaler udefra. Om nye muligheder, nye opgaver sammen med nye mennesker i nye omgivelser.

Den fristende nye pakke fuld af nyt
Jeg har siddet i lige godt et år i mit nuværende job, og fået både følere og konkrete tilbud fra andre sider. Og ja, jeg bliver stadig forelsket. Det ligger dybt i intrapreneuren, fordi drivkraften netop er lysten til at gå nye veje, opbygge noget nyt eller optimere på det eksisterende. Både helt personligt og ikke mindst i et større perspektiv.

Og hvert nyt jobtilbud repræsenterer netop det. Hele den nye pakke af nyt.

Men jeg har taget ved lære. I stedet for at lade mig rive med af forelskelsen, så ser jeg det som et vink med en vognstang. En påmindelse om, at genfinde beruselsen i det, som jeg allerede er i gang med. Det er jo i praksis dét langtidsholdbar kærlighed er; at holde liv i ilden og glæden.

Og det starter et helt afgørende sted. Hos en selv! Uanset hvordan du vender og drejer det, så vil et velfungerende arbejdsliv – eller ægteskab for den sags skyld – ikke kunne opretholdes, hvis du altid går på kompromis med dig selv.

Du skal finde din indre motivation. Det som fylder batterierne op, giver smil på læben og tro på, at det hele nytter noget.

Du kan selv gøre en forskel – for dig
Jeg er selv fuldt ud bevidst om, at jeg trives med nye projekter og demotiveres af forudsigelige driftsopgaver uden tidsbegrænsning.

Netop bevidstheden om det, er det første store skridt mod at skabe et arbejdsliv med mindre flakken rundt og medfølgende utryghed. For netop trygheden er jo også en vigtig del af intrapreneurens dna og det konstante dilemma vi lever med. På den ene side lysten til at bevæge os ud på den tynde is på kanten af comfortzonen og samtidig et behov for at være i trygge og stabile rammer.

Jeg prioriterer at fordele tryghed og eventyrlyst nogenlunde ligeligt. Undgå at bliver begravet i driftsopgaver, så der hele tiden er tid og mental plads til de nye projekter. Alt sammen doseret med omtanke, så jeg – så vidt det er muligt – undgår at min arbejdstid stikker af, hvilket har været en klassisk udfordring i mange år.

Måske tænker du, at jeg bare er heldig, at jeg selv kan planlægge mit arbejde. Det er jeg, men jeg lægger hovedet på blokken og påstår, at det kan du sandsynligvis også. Med nogle ganske få undtagelser har jeg hele min karriere haft chefer, der var optaget af at have motiverede medarbejdere. Problemet var så, at hverken han/hun eller jeg fik afsøgt, hvad der rent faktisk motiverede mig.

I det øjeblik du selv er bevidst om, hvad der gør en forskel for dig i dit arbejdsliv, så ser du på dit arbejde med helt andre øjne, du kan italesætte, hvad der skal til for at optimere på det. Det kan selvfølgelig også være, at du opdager, at du faktisk har det helt forkerte job, men til gengæld bliver det så også væsentligt nemmere at identificere, hvad du skal lave i stedet og lave den helt rigtige forventningsafstemning med en kommende arbejdsgiver.

Hvad er det i virkeligheden, der holder dig motiveret i dit job, og hvordan får du mere af det?

Kan du svare på det, så har du allerede taget første store skridt på vejen mod den vigtige kærlighed, der skal afløse den flygtige forelskelse, og give langtidsholdbar arbejdsglæde.

LÆS OGSÅ: