Dit netværk har brug for dit “hjælp!”

Taget i betragtning hvor stor betydning fællesskab har betydet for menneskehedens sejrsgang gennem årtusinder, er det slående, hvor dårlige mange er til at udnytte en af fællesskabets største styrker; evnen til at finde hinandens hænder, når der er mest brug for det.

Ikke fordi vi savner evnen til at reagere på en bøn om hjælp, men fordi mange af os har voldsomt svært ved at række ud og selv bede om den. Den lille erkendelse af, at vi med en håndsrækning kommer lettere forbi den forhindring, der står umiddelbart foran os, men som vi undlader at søge, fordi vi ikke tør spørge. Læs resten

Reklamer

3 vigtige ting jeg har lært af at være mellem jobs

Der findes få ting, der kan være lige så angstprovokerende, som pludselig at stå uden job. Frygten for fremtiden kommer snigende og med sig har den gradvist mere usikkerhed om egne evner.

Helt naturligt, for vores komfortzone er rystet, trygheden er væk og vi har mistet kontrollen med en væsentlig del af vores liv. Automatreaktionen kan hurtigt blive at male fanden på væggen. Om ikke andet så for at gardere os mod ubehagelige overraskelser senere.

Jeg har skiftet job flere gange, og mistet job uden at have et nyt på hånden. Prøvet både at blive sparet væk og selv valgt at sige op. Hver gang med bløde knæ, men op gennem årene også med en gradvist mere rank ryg.

Læs resten

Kære virksomhed, sats på de overkvalificerede

Det er ikke lige nemt at finde nyt job. Og det bliver ikke nødvendigvis nemmere at have bagagen fuld af faglige kompetencer og masser af erfaringer. Faktisk kan det virke stik modsat.

Jeg har af flere omgange hjulpet jobsøgende med at optimere deres digitale tilstedeværelse – i særdeleshed på sociale medier – og for nogle har det indledningsvis været et ønske IKKE at få vist, hvor dygtige de egentlige er.

“Jeg vil ikke vælges fra for at være overkvalificeret”, lyder det, hvor det bunder i en erfaring med at få afslag med netop den begrundelse.

Jeg har faktisk også prøvet det selv, og hver gang undret mig over, hvorfor netop dét skulle være et argument for at blive sorteret fra. Et er, at man selv har søgt en stilling, og altså umiddelbart selv kan se sig i jobbet – selvom man er fuldt ud klar over sine egne kompetencer – noget andet er, hvor uambitiøst det i virkeligheden er, at vælge højt kvalificeret arbejdskraft fra, fordi det netop er meget kvalificeret – og måske på papiret i stand til at løfte mere end stillingen lægger op til.

“Vi tror simpelthen ikke, at vi er i stand til at holde dig motiveret i stillingen, når man ser på dine kvalifikationer”, lyder svaret fra arbejdsgiveren, der altså som udgangspunkt kalkulerer med, at det opslåede job er stationært og ikke kan udvikles fremadrettet til fordel for både medarbejder og virksomhed.

Det ER altså uambitiøst.

Det kendetegnende ved dygtige medarbejdere er, at de både bevidst og ubevidst vil søge at kanalisere viden ind i virksomheden. I grove træk er der høj grad af loyalitet mellem medarbejder og arbejdsplads – i hvert fald ind til et arbejdsgiver-arbejdstager-forhold er kørt af sporet – og det betyder, at en virksomhed kan lukrere på hele pakken af kompetencer uanset de arbejdsopgaver, der skal løses i den konkrete stilling.

Og skulle det så alligevel vise sig, at man ikke kan holde en højt kvalificeret medarbejder motiveret, hvad er der så sket frem til det tidspunkt?

Den nye, højt kvalificerede medarbejder har med stor sandsynlighed kløet på og løst de opgaver, som lå i stillingen, men har samtidig kastet viden ind i hele organisationen, der enten direkte har påvirket afdelingen/virksomheden i positiv retning, eller også indirekte ved simpelthen at løfte det samlede vidensniveau/ambitionsniveau i afdelingen/virksomheden. Kort sagt gjort kollegaer/organisation dygtigere.

Sejre på den korte bane, niveauet løftet på den lange bane

Her kan virksomheder lære noget af sportsklubber. Spørg en hvilken som helst træner/klubdirektør om han vil have en atlet, der er så dygtig, at vedkommende faktisk er bedre end det niveau som klubben agerer på? Svaret vil være ja. Velvidende at både træner og direktør ved, at atleten kun er i klubben på lånt tid. For hvad sker i mellemtiden? Resultaterne på den korte bane bliver bedre, og kollegaerne/holdkammeraterne løfter niveauet. Det sidste, fordi de fleste bliver bedre af at træne/arbejde sammen med nogen, der bedre end sig selv.

Hvorfor fungerer det ikke på samme måde ude i det almindelige erhvervsliv? Svaret er ikke ligetil, men et af dem ligger lige for. Med mindre der er tale om helt konkrete projektansættelser, så er det svært for (nogle) direktører/chefer at ansætte nye medarbejdere, som de på forhånd er klar over kun er ansat på lånt tid. Det er simpelthen for ressourcekrævende, hvis man hele tiden skal skifte en medarbejder ud, men gad vide hvor mange der egentligt har lavet det reelle regnestykke? Gevinsten/tabet ved at få en dygtig medarbejder kontra udskiftning af medarbejdere i den konkrete stilling hvert andet år. Det er ikke et nemt regnestykke, for sidstnævnte kan løses med konkrete ressourcer på kort tid, mens førstnævnte er en investering på den lange bane.

Og hvem siger så i øvrigt, at en medarbejder, der kun lige præcist er kvalificeret i jobbet bliver i det i flere år fremover? Den er faktisk ikke nødvendigvis særlig stor. Fremtidens arbejdsmarked bliver langt mere dynamisk.

“Overkvalificerede” medarbejdere er morgendagens helte

De færreste unge i dag forestiller sig, at de skal fejre 25 års jubilæum i samme virksomhed – eller i hvert fald i samme stilling – og udviklingen går så stærkt i stort set alle brancher, at de kompetencer, der gør en afgørende forskel i dag, er overhalet af andre kompetencekrav om seks måneder. Mange jobskift og kontinuerligt skiftende arbejdsopgaver bliver reglen mere end undtagelsen i fremtidens arbejdsmarked.

Det er den virkelighed, som mange gazelle-virksomheder agerer i. Og det, der adskiller dem fra de mere etablerede virksomheder, hvor drift overskygger udvikling.

I gazelle-virksomheden handler det om vækst og udvikling, og det er derfor en afgørende succesfaktor, at have medarbejdere, der er tættere på næste evolutionstrin i virksomhedens udvikling end det eksisterende niveau.

Samme fokus burde der være i alle virksomheder, men i de etablerede virksomheder er det mere “business as usual”, hvilket også slår igennem ved ansættelse af nye medarbejdere. Uagtet at der som nævnt ikke er ret mange brancher tilbage, hvor man er langtidsholdbar med “business as usual”.

Hvis man som virksomheden vil fremtidssikre sig, så handler det om at være på forkant, følge med og udvikle sig. Her er medarbejderne helt afgørende, og så giver det faktisk mere mening at ansætte en, der er enten kan løfte virksomheden et niveau op og/eller kan løfte kollegaerne et niveau op.

Og holder man så stadig fast i, at man ikke ansætter medarbejdere, der kan mere end jobbet kræver, fordi man ikke kan holde vedkommende motiveret, så er det måske i virkeligheden også tid til at kigge indad. Mangler man så i virkeligheden ikke en virksomhedskultur, der giver plads til at de bedste medarbejdere kan gøre virksomheden bedre, mere konkurrencedygtig eller endnu mere profileret og attraktiv for nye talenter i branchen.

Jeg vil til enhver tid hellere ansætte en medarbejder, der både kan løse opgaverne i dag, og samtidig er klædt på til udfordringerne i morgen. Jeg ser det ikke som overkvalificeret, men som muligheden for at investere i fremtiden.

LÆS OGSÅ:

Sådan fornyer jeg kærligheden til mit arbejdsliv

Når frygten for at fejle overskygger drømmen om at lykkes

Har du dræbt en igangsætter i dag?

Hjælp, jeg har tabt min kreative gnist

Det sker på eller andet tidspunkt. Tyngdepunktet flytter længere tilbage på trædepuderne, så det til sidst er blevet voldsomt svært at bevæge sig fremad i samme høje tempo som vanligt.

Det hele er blevet 50 nuancer af grå, og vel og mærke ikke på den ophidsende måde. Faktisk tværtimod. Gnisten er væk, kreativiteten får ikke rigtigt leveret de mentale spark bagi, der skal til for at fastholde motivation og begejstring.

Jeg har været der. Det har de fleste, og det kommer snigende næsten af sig selv. Spændende opgaver bliver til rutine, kollegaerne bliver familiære og man opdager, at det der med ‘at rejse er at leve’ ikke omfatter pendlerliv.

Min kreativitet er min drivkraft, intrapreneurship er min motivation og nye udfordringer mit eventyr, men nøjagtigt som alle andre, så er jeg også et vanedyr. Helt menneskeligt, som det er, så er jeg på den ene side tilpasningsstærk, men dermed også udfordret af en snigende følelse af, at jeg keder mig, så snart jeg har tilpasset mig. Her redder min kreativitet mig ofte. Min livline til optimering af status quo. For min egen skyld, for min arbejdsplads, for mine kollegaer.

Men hvad sker der, når kreativiteten ikke stempler ind? Når man er faldet så langt tilbage på foden, at der ikke er mental energi nok til at læne sig forover og bevæge sig fremad?

Her er mine tricks til at genstarte den kreative gnist, der er så afgørende for at man kan bidrage med innovative løsninger og gøre en forskel.

1| Vær bevidst om, at det er et problem

Det kan løses, men forsvinder ikke af sig selv. Nøjagtigt som du vil tilgå et helt konkret problem i hverdagen, så er første skridt mod en løsning, at man rent faktisk ser det som et problem. Jeg har været rigtig god til at slå mig oven i hovedet for at have alt for høje forventninger til eksempelvis arbejdsglæde. Det hjælper bare ikke noget. Du gør hverken dig selv eller din arbejdsplads en tjeneste ved svindende arbejdsglæde, og den kommer ikke bare tilbage af sig selv – og slet ikke hvis du forsøger at overbevise dig selv om, at det er et ‘luksusproblem’

2| Afsæt tid til højre hjernehalvdel

Meget af det, som vi laver i hverdagen, alle rutinerne og systemerne er enormt tilfredsstillende for venstre hjernehalvdel, mens det spontane og kreative gemmer sig i højre hjernehalvdel. Optimalt set er der balance, så højre kan hjælpe venstre med at skabe nye løsninger, og venstre sikrer, at vi trods alt ikke mister jordforbindelsen. Det betyder så også, at højre hjernehalvdel skal have råderum og holdes i gang. Der kan være forskel på, hvad der virker for den enkelte, men helt afgørende er det, at man får flyttet fokus væk fra kendte opgaver.

Du kan eksempelvis lege med lego-klodser eller gå/løb/cykel en tur. Begge dele virker for mig, og faktisk er jeg blevet overrasket over, hvor godt specielt det sidste virker. I særdeleshed hvis jeg ikke skal forholde mig til andre mennesker imens. Jeg slår bare sanserne ud, og så ryger fornemmelsen af tid, mens tankerne flyder længere og længere væk. Når jeg kommer tilbage føler jeg mig så godt som altid i væsentligt bedre mental balance, og langt bedre til at tænke i nye baner. Det afgørende er, at jeg ikke går ud for mig selv for at finde løsninger (venstre hjernehalvdel), men jeg går en tur for at styrke mine evner til at finde dem (højre hjernehalvdel).

Michael Winther-Rasmussen

Jeg holder meget af at gå ud i byer alene og før de vågner. Det giver ro og plads til at lade sanserne stå åbne og lade tankerne flyde frit

3| Skub til vanerne

Det er ikke altid muligt at finde tid til at gå en lang tur, og måske er det heller ikke passende med legoklodser på dit skrivebord. Men mindre kan også gøre det. Flyt dig fysisk i din hverdag. SKAL du gå netop den rute til arbejde, sidde ved netop DET skrivebord hver dag,  spise frokost med DE mennesker hver dag? Så snart du bryder en vane, så tvinger du din højre hjernehalvdel på arbejde, og selv små justeringer i dagligdagen kan faktisk kickstarte kreativiteten.

4| Giv dig selv en udfordring

Udvikling kommer ikke ved at gøre som man altid har gjort, så her er kreativitet helt afgørende. Hvad kunne det være interessant at ændre, hvis du måtte bestemme? Så snart du har stillet det spørgsmål er du i gang med at være kreativ, og slipper du for alvor tanker fri på udfordringen, så er du rigtig godt i gang. Og nej, du behøver ikke fortælle det til nogen. Du skal ikke nødvendigvis ændre det i praksis. Øvelsen er at få sat gang i kreativiteten, så du behøver heller ikke slå dig selv i hovedet, hvis det er for urealistisk. Bare giv los!

5| Prioriter nye mennesker

Det her er, for nogle, en af de vanskelige, for jo ældre man bliver, jo mere fast bliver omgangskredsen. Uanset om du er til fest eller konference, så søger du umiddelbart hen til den/dem du kender i forvejen eller ligner dig selv mest. Det er naturligt. Det handler om tryghed. Kreativitet og ideudvikling handler dog netop om at udfordre det kendte, så det kan rykke rigtigt meget i samspil med et menneske, som du ikke kender, og som har en anden tilgang til tingene end dig selv.

Hvis du prioriterer mennesker i din omgangskreds, der slet ikke ligner dig selv, eller som på en eller anden måde puster til dine kreative sider, så vil det også kunne mærkes, når du er alene. Det input der kommer udløser refleksion, der basalt set handler om at se på noget kendt på en ny måde. En udefrakommende gnist kan være lige det, der skal antænde din egen evne til at se på tingene på en ny måde og dermed være kreativ.

Personligt har jeg haft stor glæde af eksempelvis efteruddannelse. For ud over ny viden, så er det en oplagt mulighed for at møde nye mennesker, som kommer med en anden baggrund og en anden tilgang til tingene.

LÆS OGSÅ:

Kunsten at være en sten i skoen

9 tegn på at du er intrapreneur

Når frygten for at fejle overskygger drømmen om at lykkes

Derfor arbejder du (også) for meget

Elsk dine fejl, du bliver klog af dem! Her er en af mine og hvad jeg lærte af den

Hey, PR-menneske! Du tabte noget … mig!

Det er egentligt ret banalt, og alligevel er det tilsyneladende en tilbagevendende udfordring, når virksomheder skal i kontakt med deres kunder.

I særdeleshed, hvis de går klassisk til værks og lader det gå gennem etablerede medier.

I hvert fald er det slående, hvor meget der pushes ud, og hvor meget af det, der falder fuldstændigt til jorden.

Er du en af dem, der slår ud med armene, og med et dybt suk konstaterer, at pressen ikke forstår dig eller den virksomhed du repræsenterer. Så har du formentligt helt ret.

Du har tabt mig, og dermed kommunikerer du ikke.

God kommunikation tager udgangspunkt i modtageren, og uanset om du eller den virksomhed, som du repræsenterer, selv føler, at budskabet er så fantastisk, at det nærmest sælger sig selv til kunderne, så nytter det altså ikke noget, hvis det medie du er i kontakt med ikke køber.

Jeg har siddet på nyhedsmedier, nichemedier, på landsdækkende medier og regionale medier. Samlet for dem alle har været, at mailboksen hurtigt flød over med en massiv strøm af pr-materiale, der arkiveres nogenlunde lige så hurtigt som det kommer ind. Uagtet at det er blevet en stigende tendens for pr-folk at ringe minutter efter at materialet er sendt for at høre, hvorvidt man har fået set på det.

Foruden en PR-afsenders typiske undren over at jeg ikke har læst det, ikke kommer til at læse det, ikke kommer til at handle på det, og heller ikke har en kollega, som jeg vil videresende/belemre det med, så efterlader det mig også lettere irriteret.

Det er en ren tabersag, og listen over problemer i kommunikationen er lang, men starter med noget så banalt, at man har glemt at udgangspunkt i modtageren!

Det gælder uanset om du skal holde foredrag om regnorme for revisorer, skal overbevise fruen om at et 55 tommer fjernsyn er helt livsnødvendigt eller få en journalist til at engagere sig i det budskab, som du gerne vil ud med. Du kan tale og tale, men hvis modtageren ikke lytter, er ligeglad eller ikke forstår, hvad du siger, så er det fuldstændigt ligegyldigt.

5 typiske fejl, som skræmmende nok stadig bliver begået i stor stil

1| Den samme pressemeddelelse sendes til alle medier. Stop dig selv inden du trykker send, vil du ikke nok? Hvis du tror, at din pressemeddelelse er interessant for alle medier, der vel og mærke har forskellige profiler og forskellige målgrupper, så får du det sandsynligvis ikke ud ret mange steder.

2| Du sender pressemeddelelsen til en fællesmail. Du regner altså med, at den person, der tjekker den mailbox – som du ikke kender – køber ind på dit budskab, og vælger at sende det videre til en person – som du heller ikke kender – der rent faktisk køber ind på dit budskab. Du kan være heldig, du kan sidde med så stærkt brand i ryggen, at det lander det helt rigtige sted. Det kan også være, at det ikke kommer nogen steder.

3| Du skriver pressemeddelelsen, du får den tjekket af direktøren, du retter til og her går du så igang med at se, hvem den er interessant for. Du har altså i praksis solgt budskabet i pressemeddelelsen til direktøren, hvorefter den så går rent ind hos en journalist eller hvad?

4| Du har for meget på hjerte. Alt fra budskaber, nyheder og virksomhedens egen fortælling skal med ud. Det giver godt nok en laaaang pressemeddelelse, men det gør ikke noget, for alt er jo vigtigt og journalisten har masser af tid til at læse det. Virkeligheden er bare en helt anden, hvilket kommunikationsfolk, der er så heldige at have erfaringer fra en nyhedsredaktion, er fuldt ud klar over.

5| Du presser på for omtale, men uden helt at have afklaret, hvad du vil opnå. Ja, det kan se godt ud med omtale i Politiken, men hvis dem du vil have budskabet ud til læser den husstandsomdelte ugeavis, hvor skal du så bruge kræfterne? Det er mit indtryk, at det faktisk netop er her, at mange PR- og kommunikationsfolk løber panden mod muren i egne rækker. Direktøren vil gerne have synlighed i medier, som han/hun selv læser eller som der er en grad af prestige i, men det er jo så ikke nødvendigvis det, der giver mest mening, hvis kommunikationen skal understøtte forretningen. Og det er jo det, den skal.

Nu kan det være, at du tænker, at det er da nemt nok at sidde på den ene side af skrivebordet og pege fingre, men udover at jeg jo repræsenterer en ret væsentlig halvdel af kommunikationen, så har jeg også selv siddet som PR- og kommunikationsansvarlig.

Jeg har arbejdet med et dedikeret fokus på netop IKKE at begå ovenstående fejl, og blev belønnet med ikke kun en meget markant synlighed i mediebilledet, men vigtigst af alt en tilstedeværelse de rigtige steder med de rigtige budskaber. Og ja, det kræver mere benarbejde, mere research, tålmodighed og en klar strategi, der også er blevet købt internt i virksomheden. Til gengæld er belønningen til at føle på, og på lang sigt bliver din kommunikation langt stærkere forankret i forhold til modtagerne, her forstået som de medier, der skal hjælpe dit budskab videre til kunderne.

At du oftere rammer rigtigt med din kommunikation giver langt færre spildte kræfter, mere arbejdsro i forhold til din virksomheds ledelse og helt ærligt, så giver det bare mere personlig tilfredsstillelse.

Jeg bliver også gladere …

LÆS OGSÅ:

Derfor arbejder du (også) for meget

Projektstartbesvær? 5 dødssynder du skal undgå

Etablering af nye forretningsområder kræver én afgørende ingrediens