Min karriere

Min karriere har altid handlet om at være del af noget nyt, for jeg drives af lysten til at gå nye veje og udfordre status quo. Det startede med ansvar for design og indhold i et opslag i et ugentligt tillæg i Morgenavisen Jyllands-Posten i 2000, hvor der blev rykket gevaldigt ved avisens normale layout. Et halvt år senere og de efterfølgende mange år fulgte andel i etableringen af ekstrabladet.dk.

De seneste år har jeg fokuseret på en stribe små og store redaktionelle forretningsområder både på Ekstra Bladet og andre steder.

Et af de projekter jeg inden for de seneste år har været mest stolt af, er etableringen af en digital tilstedeværelse for for ugebladet HER&NU hos Egmont. Det lykkedes her at skabe en stor trafikmæssig succes med relativt få ressourcer og i et marked med stor konkurrence.

Af andre projekter, som jeg i dag er særligt stolte over kan nævnes:

Etablering af og efterfølgende ledelse af en digital sportsredaktion på ekstrabladet.dk i 2006.

  • Ambitionerne var høje, og der var frie rammer til at indfri dem. Det lykkedes ikke kun at skabe en succes målt på både branding og trafik, men også en velfungerende redaktion med højt humør, kreativitet og engagement

Etablering af kommunikationsenhed på BoligPortal.dk i 2009.

  • BoligPortal.dk havde ind til 2009 haft kommunikationsarbejdet placeret hos et eksternt bureau. Jeg fik ansvaret for at etablere det in-house. Det lykkedes på kort tid at opbygge et kommunikations- og pressekoncept, der kombinerede content marketing med 1:1 pressehåndtering, hvor andelen af presseomtalen sammenlignet med konkurrenterne gik fra 0-3 %/uge til 18-20 %/uge.

Etablering af sport- og spil-sektion på ekstrabladet.dk i 2011.

  • Det lykkedes at opbygge et forretningsområde med en større millionomsætning, hvor der var en – for ekstrabladet.dk på det tidspunkt – meget høj grad af brugerdialog via Facebook (og heraf også en ganske markant loyalitet fra brugerne), og samtidig en markant branding af Ekstra Bladet som leverandør af nyheder inden for betting og poker samt spilforslag.

Personligt har jeg de seneste år forsøgt at udfordre mig selv og flytte min opfattelse af, hvad jeg fysisk er i stand til.

  • Jeg troede ikke, at jeg kunne tabe mig, men smed 30 kilo i 2013.
  • Jeg troede ikke, at jeg ville kunne cykle 50 kilometer, men rundede 60 kilometer første gang i 2014
  • Jeg troede ikke, at jeg ville kunne løbe fem kilometer, men gjorde det første gang i 2015.

Min karriere, samlet

2017 –
Presseansvarlig og videojournalist, ZBC

2017 –
Ekstern underviser, DMJX

2017 – 2017
Journalist og SoMe-ninja, EUC Sjælland

2015 – 2017
Digital redaktør, HER&NU

2014 – 2015
Social medie-redaktør, Ekstra Bladet

2011 – 14
Journalist og Projektchef, Ekstra Bladet Forbrug

2011
PR- og kommunikationsansvarlig, BoligPortal.dk

2009 – 2011
Freelancejournalist og konsulent i onlinekommunikation og -strategi

  • ekstrabladet.dk (projektudvikling og social media management)
  • Ekstra Bladet Salg (tekstforfatter)
  • Ritzau (projektudvikling)
  • Eurosport Danmark (digital forretningsplan)

2009
Onlineredaktør, Folketidende Gruppen

2006 – 08
Redaktionschef, ekstrabladet.dk/sport

2000 – 06
Journalist/Jourhavende, ekstrabladet.dk

2000
Journalist, Morgenavisen Jyllands-Posten

1999
Freelancejournalist, Århus Stiftstidende

1997 – 98
Journalistpraktikant, Randers Amtsavis

Sideløbende har jeg gennemført en lederuddannelse (2008), en projektlederuddannelse (2011) og en diplomuddannelse i Social Media Management (2014-2017)

Reklamer