Det vigtigste er ikke hvad du ved, men hvad du bruger det til

Der var engang, hvor jeg var dybt bekymret for om jeg havde leveret godt nok. Om slutproduktet på alt fra skolegang til jobansættelser så helt rigtigt – og perfekt som muligt – ud på mit cv.

I dag er jeg blevet væsentligt klogere.

Det er ikke så vigtigt i sig selv, hvad jeg har gjort eller hvor længe jeg har gjort det. Det afgørende er, hvad jeg har taget med, hvad jeg har lært og hvordan jeg kan bruge det fremadrettet til at gøre en forskel.

Et 12-tal i en test siger bare noget om, hvor god jeg er til at tage en test, ikke noget om, hvor god jeg er til at omsætte viden til nye løsninger.

Jeg kigger ikke på 12-taller. Jeg kigger på mennesker. Jeg er kollega med mennesker og jeg er chef for mennesker. Viden er ingenting i sig selv. Det afgørende er, hvordan den bruges og omsættes i virkelighed, hvorfor jeg prioriterer det hele mennesket foran mig mere end bare at kigge på listen over tidligere ansættelser eller karakterer på et eksamensbevis.

Og det er mere interessant – og givende – end nogensinde.

Automatiseringer og nye teknologier frigør et uhørt potentiale til at være menneske på arbejdsmarkedet, hvis ellers vi forstår at forløse det.

Vi kan nu, mere end nogensinde, slippe grebet lidt om slutproduktet og fokusere mere på det, der er gået forud. Se styrke og værdi i processerne i stedet for at måle succes på slutproduktet alene.

Det er således her de menneskelige kompetencer for alvor kommer i spil. Evnen til at forløse sin egen og andres faglighed til at finde nye veje, teste og fejle, lære og udvikle. Alt det, der er grundsubstans i at være menneske, men som op gennem industrialiseringen blev sat under voldsomt pres af et udtalt fokus på højproduktivitet efter devisen om mere, hurtigere og billigere.

Det betyder noget at være menneskelig. Det kan gøre en forskel at være menneskelig.

Når vi ikke bliver forløst på grundlæggende menneskelige kompetencer, så bliver vi frustrerede og ulykkelige. Vi mister motivation og arbejdsglæde. Vi skifter job, fordi vi har brug for at blive kastet ud i noget nyt, og for at få os selv og det vi kan bragt i spil i en ny kontekst. Det er personlig udvikling, og behovet er hastigt stigende.

Derfor er det så vitalt, at virksomheder begynder at se på deres arbejdsstyrke på en ny måde, at man som chef og kollega får øjnene op for hinandens styrker og svagheder i et langt bredere perspektiv end det rent faglige. Værdsætte personlige kompetencer og give plads til at også de kan forløses i et arbejdsliv.

Og der er nok af gevinster at hente. Også nogle, der vil kunne afspejle sig i bundlinjerne.

For når det lykkes, så bliver faggrænser eksempelvis ikke noget, der støder ind i hinanden, men noget der flettes sammen til nye muligheder. Arbejdslivet bliver noget, der giver mening og udvikling bliver et mål i sig selv. Dermed kan vi måske også komme nulfejlskulturen til livs. Noget der i den grad er kommet ind ad bagdøren gennem vores ekstreme fokus på slutprodukterne.

Det er trods alt menneskeligt at fejle, og modsat maskinerne har vi en helt unik evne til at lære af vores fejl. Det har der altid været stort potentiale i, og det er faktisk langt mere interessant end bare opremsninger i et cv.

Læs også:

Tal væredygtighed op!

Videndeling – guldægget, der blev en varm kartoffel

3 vigtige ting jeg har lært af at være mellem jobs

Reklamer

Videndeling – guldægget, der blev en varm kartoffel

Der er få spørgsmål, der som et om videndeling, kan få selv fagligt stærke mennesker fra velfungerende organisationer til at flakke med øjnene, hvis ikke ligefrem slå blikket ned.

Alle er enige om vigtigheden, om betydningen for at arbejde smartere og få mere ud af ressourcerne, og alligevel bliver det aldrig rigtigt til noget.

“Vi har for travlt”, “Det bliver ikke rigtigt prioriteret”, “Vi holder møder, men det bliver mest brugt til at gøre status” osv …

Læs resten

Genindfør rygepauserne

Jeg har, hvis man lige ser bort fra lakridspiber, været ikke-ryger i adskillige år, og jeg har ikke fortrudt det en eneste gang. Eller det vil sige, faktisk er der lige præcist ét aspekt af lasten, som uheldigvis blev skoddet sammen med cigaretterne; den løbende undskyldning for at tage nogle minutters pause i løbet af arbejdsdagen, hvor man mødte kollegaer i en uformel kontekst.

Lige dér, i tobakstågerne, var tonen fri, refleksionerne flød på tværs af afdelinger og mennesker. Ideer opstod, kriser blev taget i opløbet, sociale relationer blev styrket og erfaringer udvekslet uden nogen skelen til status og hieraki. Læs resten

Kære virksomhed, sats på de overkvalificerede

Det er ikke lige nemt at finde nyt job. Og det bliver ikke nødvendigvis nemmere at have bagagen fuld af faglige kompetencer og masser af erfaringer. Faktisk kan det virke stik modsat.

Jeg har af flere omgange hjulpet jobsøgende med at optimere deres digitale tilstedeværelse – i særdeleshed på sociale medier – og for nogle har det indledningsvis været et ønske IKKE at få vist, hvor dygtige de egentlige er.

“Jeg vil ikke vælges fra for at være overkvalificeret”, lyder det, hvor det bunder i en erfaring med at få afslag med netop den begrundelse.

Jeg har faktisk også prøvet det selv, og hver gang undret mig over, hvorfor netop dét skulle være et argument for at blive sorteret fra. Et er, at man selv har søgt en stilling, og altså umiddelbart selv kan se sig i jobbet – selvom man er fuldt ud klar over sine egne kompetencer – noget andet er, hvor uambitiøst det i virkeligheden er, at vælge højt kvalificeret arbejdskraft fra, fordi det netop er meget kvalificeret – og måske på papiret i stand til at løfte mere end stillingen lægger op til.

“Vi tror simpelthen ikke, at vi er i stand til at holde dig motiveret i stillingen, når man ser på dine kvalifikationer”, lyder svaret fra arbejdsgiveren, der altså som udgangspunkt kalkulerer med, at det opslåede job er stationært og ikke kan udvikles fremadrettet til fordel for både medarbejder og virksomhed.

Det ER altså uambitiøst.

Det kendetegnende ved dygtige medarbejdere er, at de både bevidst og ubevidst vil søge at kanalisere viden ind i virksomheden. I grove træk er der høj grad af loyalitet mellem medarbejder og arbejdsplads – i hvert fald ind til et arbejdsgiver-arbejdstager-forhold er kørt af sporet – og det betyder, at en virksomhed kan lukrere på hele pakken af kompetencer uanset de arbejdsopgaver, der skal løses i den konkrete stilling.

Og skulle det så alligevel vise sig, at man ikke kan holde en højt kvalificeret medarbejder motiveret, hvad er der så sket frem til det tidspunkt?

Den nye, højt kvalificerede medarbejder har med stor sandsynlighed kløet på og løst de opgaver, som lå i stillingen, men har samtidig kastet viden ind i hele organisationen, der enten direkte har påvirket afdelingen/virksomheden i positiv retning, eller også indirekte ved simpelthen at løfte det samlede vidensniveau/ambitionsniveau i afdelingen/virksomheden. Kort sagt gjort kollegaer/organisation dygtigere.

Sejre på den korte bane, niveauet løftet på den lange bane

Her kan virksomheder lære noget af sportsklubber. Spørg en hvilken som helst træner/klubdirektør om han vil have en atlet, der er så dygtig, at vedkommende faktisk er bedre end det niveau som klubben agerer på? Svaret vil være ja. Velvidende at både træner og direktør ved, at atleten kun er i klubben på lånt tid. For hvad sker i mellemtiden? Resultaterne på den korte bane bliver bedre, og kollegaerne/holdkammeraterne løfter niveauet. Det sidste, fordi de fleste bliver bedre af at træne/arbejde sammen med nogen, der bedre end sig selv.

Hvorfor fungerer det ikke på samme måde ude i det almindelige erhvervsliv? Svaret er ikke ligetil, men et af dem ligger lige for. Med mindre der er tale om helt konkrete projektansættelser, så er det svært for (nogle) direktører/chefer at ansætte nye medarbejdere, som de på forhånd er klar over kun er ansat på lånt tid. Det er simpelthen for ressourcekrævende, hvis man hele tiden skal skifte en medarbejder ud, men gad vide hvor mange der egentligt har lavet det reelle regnestykke? Gevinsten/tabet ved at få en dygtig medarbejder kontra udskiftning af medarbejdere i den konkrete stilling hvert andet år. Det er ikke et nemt regnestykke, for sidstnævnte kan løses med konkrete ressourcer på kort tid, mens førstnævnte er en investering på den lange bane.

Og hvem siger så i øvrigt, at en medarbejder, der kun lige præcist er kvalificeret i jobbet bliver i det i flere år fremover? Den er faktisk ikke nødvendigvis særlig stor. Fremtidens arbejdsmarked bliver langt mere dynamisk.

“Overkvalificerede” medarbejdere er morgendagens helte

De færreste unge i dag forestiller sig, at de skal fejre 25 års jubilæum i samme virksomhed – eller i hvert fald i samme stilling – og udviklingen går så stærkt i stort set alle brancher, at de kompetencer, der gør en afgørende forskel i dag, er overhalet af andre kompetencekrav om seks måneder. Mange jobskift og kontinuerligt skiftende arbejdsopgaver bliver reglen mere end undtagelsen i fremtidens arbejdsmarked.

Det er den virkelighed, som mange gazelle-virksomheder agerer i. Og det, der adskiller dem fra de mere etablerede virksomheder, hvor drift overskygger udvikling.

I gazelle-virksomheden handler det om vækst og udvikling, og det er derfor en afgørende succesfaktor, at have medarbejdere, der er tættere på næste evolutionstrin i virksomhedens udvikling end det eksisterende niveau.

Samme fokus burde der være i alle virksomheder, men i de etablerede virksomheder er det mere “business as usual”, hvilket også slår igennem ved ansættelse af nye medarbejdere. Uagtet at der som nævnt ikke er ret mange brancher tilbage, hvor man er langtidsholdbar med “business as usual”.

Hvis man som virksomheden vil fremtidssikre sig, så handler det om at være på forkant, følge med og udvikle sig. Her er medarbejderne helt afgørende, og så giver det faktisk mere mening at ansætte en, der er enten kan løfte virksomheden et niveau op og/eller kan løfte kollegaerne et niveau op.

Og holder man så stadig fast i, at man ikke ansætter medarbejdere, der kan mere end jobbet kræver, fordi man ikke kan holde vedkommende motiveret, så er det måske i virkeligheden også tid til at kigge indad. Mangler man så i virkeligheden ikke en virksomhedskultur, der giver plads til at de bedste medarbejdere kan gøre virksomheden bedre, mere konkurrencedygtig eller endnu mere profileret og attraktiv for nye talenter i branchen.

Jeg vil til enhver tid hellere ansætte en medarbejder, der både kan løse opgaverne i dag, og samtidig er klædt på til udfordringerne i morgen. Jeg ser det ikke som overkvalificeret, men som muligheden for at investere i fremtiden.

LÆS OGSÅ:

Sådan fornyer jeg kærligheden til mit arbejdsliv

Når frygten for at fejle overskygger drømmen om at lykkes

Har du dræbt en igangsætter i dag?