Spark chefen ud af mødelokalet

Har du en fornemmelse af, at der ikke er overensstemmelse mellem de møder du går til og det udbytte, du får ud af dem?

Så skyldes det ikke nødvendigvis antallet af møder, men indholdet, og mens det er almindeligt anerkendt, at eksempelvis en dagsorden gør underværker for afvikling og udbytte, så gemmer der sig en ofte helt overset yderligere faktor.

Chefen. Læs resten

Genindfør rygepauserne

Jeg har, hvis man lige ser bort fra lakridspiber, været ikke-ryger i adskillige år, og jeg har ikke fortrudt det en eneste gang. Eller det vil sige, faktisk er der lige præcist ét aspekt af lasten, som uheldigvis blev skoddet sammen med cigaretterne; den løbende undskyldning for at tage nogle minutters pause i løbet af arbejdsdagen, hvor man mødte kollegaer i en uformel kontekst.

Lige dér, i tobakstågerne, var tonen fri, refleksionerne flød på tværs af afdelinger og mennesker. Ideer opstod, kriser blev taget i opløbet, sociale relationer blev styrket og erfaringer udvekslet uden nogen skelen til status og hieraki. Læs resten

Derfor skal du prioritere en gåtur

Jeg er, som de fleste, skolet ud fra en betragtning om, at alle døgnets timer helst skal afvikles så effektivt som muligt. Der skal helst procesoptimeres i arbejdsgangene, og logistik og projektledelse på ninja-niveau er nærmest livsnødvendig, hvis et aktivt familieliv skal hænge sammen.

Prøv lige at flette en gåtur ind i det? Altså en tur, der typisk starter og slutter samme sted. Kan det være mindre effektivt?

Men netop fordi alt er fokuseret på effektivitet, så er lige præcist dén gåtur noget af det vigtigste du kan gøre for dig selv.

Det handler blandt andet om kemi, og om genstart af det vigtigste organ du har: Hjernen. Læs resten

Hjælp, jeg har tabt min kreative gnist

Det sker på eller andet tidspunkt. Tyngdepunktet flytter længere tilbage på trædepuderne, så det til sidst er blevet voldsomt svært at bevæge sig fremad i samme høje tempo som vanligt.

Det hele er blevet 50 nuancer af grå, og vel og mærke ikke på den ophidsende måde. Faktisk tværtimod. Gnisten er væk, kreativiteten får ikke rigtigt leveret de mentale spark bagi, der skal til for at fastholde motivation og begejstring.

Jeg har været der. Det har de fleste, og det kommer snigende næsten af sig selv. Spændende opgaver bliver til rutine, kollegaerne bliver familiære og man opdager, at det der med ‘at rejse er at leve’ ikke omfatter pendlerliv.

Min kreativitet er min drivkraft, intrapreneurship er min motivation og nye udfordringer mit eventyr, men nøjagtigt som alle andre, så er jeg også et vanedyr. Helt menneskeligt, som det er, så er jeg på den ene side tilpasningsstærk, men dermed også udfordret af en snigende følelse af, at jeg keder mig, så snart jeg har tilpasset mig. Her redder min kreativitet mig ofte. Min livline til optimering af status quo. For min egen skyld, for min arbejdsplads, for mine kollegaer.

Men hvad sker der, når kreativiteten ikke stempler ind? Når man er faldet så langt tilbage på foden, at der ikke er mental energi nok til at læne sig forover og bevæge sig fremad?

Her er mine tricks til at genstarte den kreative gnist, der er så afgørende for at man kan bidrage med innovative løsninger og gøre en forskel.

1| Vær bevidst om, at det er et problem

Det kan løses, men forsvinder ikke af sig selv. Nøjagtigt som du vil tilgå et helt konkret problem i hverdagen, så er første skridt mod en løsning, at man rent faktisk ser det som et problem. Jeg har været rigtig god til at slå mig oven i hovedet for at have alt for høje forventninger til eksempelvis arbejdsglæde. Det hjælper bare ikke noget. Du gør hverken dig selv eller din arbejdsplads en tjeneste ved svindende arbejdsglæde, og den kommer ikke bare tilbage af sig selv – og slet ikke hvis du forsøger at overbevise dig selv om, at det er et ‘luksusproblem’

2| Afsæt tid til højre hjernehalvdel

Meget af det, som vi laver i hverdagen, alle rutinerne og systemerne er enormt tilfredsstillende for venstre hjernehalvdel, mens det spontane og kreative gemmer sig i højre hjernehalvdel. Optimalt set er der balance, så højre kan hjælpe venstre med at skabe nye løsninger, og venstre sikrer, at vi trods alt ikke mister jordforbindelsen. Det betyder så også, at højre hjernehalvdel skal have råderum og holdes i gang. Der kan være forskel på, hvad der virker for den enkelte, men helt afgørende er det, at man får flyttet fokus væk fra kendte opgaver.

Du kan eksempelvis lege med lego-klodser eller gå/løb/cykel en tur. Begge dele virker for mig, og faktisk er jeg blevet overrasket over, hvor godt specielt det sidste virker. I særdeleshed hvis jeg ikke skal forholde mig til andre mennesker imens. Jeg slår bare sanserne ud, og så ryger fornemmelsen af tid, mens tankerne flyder længere og længere væk. Når jeg kommer tilbage føler jeg mig så godt som altid i væsentligt bedre mental balance, og langt bedre til at tænke i nye baner. Det afgørende er, at jeg ikke går ud for mig selv for at finde løsninger (venstre hjernehalvdel), men jeg går en tur for at styrke mine evner til at finde dem (højre hjernehalvdel).

Michael Winther-Rasmussen

Jeg holder meget af at gå ud i byer alene og før de vågner. Det giver ro og plads til at lade sanserne stå åbne og lade tankerne flyde frit

3| Skub til vanerne

Det er ikke altid muligt at finde tid til at gå en lang tur, og måske er det heller ikke passende med legoklodser på dit skrivebord. Men mindre kan også gøre det. Flyt dig fysisk i din hverdag. SKAL du gå netop den rute til arbejde, sidde ved netop DET skrivebord hver dag,  spise frokost med DE mennesker hver dag? Så snart du bryder en vane, så tvinger du din højre hjernehalvdel på arbejde, og selv små justeringer i dagligdagen kan faktisk kickstarte kreativiteten.

4| Giv dig selv en udfordring

Udvikling kommer ikke ved at gøre som man altid har gjort, så her er kreativitet helt afgørende. Hvad kunne det være interessant at ændre, hvis du måtte bestemme? Så snart du har stillet det spørgsmål er du i gang med at være kreativ, og slipper du for alvor tanker fri på udfordringen, så er du rigtig godt i gang. Og nej, du behøver ikke fortælle det til nogen. Du skal ikke nødvendigvis ændre det i praksis. Øvelsen er at få sat gang i kreativiteten, så du behøver heller ikke slå dig selv i hovedet, hvis det er for urealistisk. Bare giv los!

5| Prioriter nye mennesker

Det her er, for nogle, en af de vanskelige, for jo ældre man bliver, jo mere fast bliver omgangskredsen. Uanset om du er til fest eller konference, så søger du umiddelbart hen til den/dem du kender i forvejen eller ligner dig selv mest. Det er naturligt. Det handler om tryghed. Kreativitet og ideudvikling handler dog netop om at udfordre det kendte, så det kan rykke rigtigt meget i samspil med et menneske, som du ikke kender, og som har en anden tilgang til tingene end dig selv.

Hvis du prioriterer mennesker i din omgangskreds, der slet ikke ligner dig selv, eller som på en eller anden måde puster til dine kreative sider, så vil det også kunne mærkes, når du er alene. Det input der kommer udløser refleksion, der basalt set handler om at se på noget kendt på en ny måde. En udefrakommende gnist kan være lige det, der skal antænde din egen evne til at se på tingene på en ny måde og dermed være kreativ.

Personligt har jeg haft stor glæde af eksempelvis efteruddannelse. For ud over ny viden, så er det en oplagt mulighed for at møde nye mennesker, som kommer med en anden baggrund og en anden tilgang til tingene.

LÆS OGSÅ:

Kunsten at være en sten i skoen

9 tegn på at du er intrapreneur

Når frygten for at fejle overskygger drømmen om at lykkes

Derfor arbejder du (også) for meget

Elsk dine fejl, du bliver klog af dem! Her er en af mine og hvad jeg lærte af den

Etablering af nye forretningsområder kræver én afgørende ingrediens

Jeg har været med til at starte adskillige forretningsområder i og uden for nogle af Danmarks største mediehuse, og det har hver eneste gang slået mig, at det langt fra er nemmere at starte nyt i etablerede rammer frem for at starte for sig selv. Hvilket jeg i øvrigt også har prøvet.

Der har været kollegaer omkring mig med både lyst og evner til at være med, eller gøre det samme, men som i stedet har siddet mere eller mindre frustreret og kigget på. De medarbejdere, der ellers skulle være virksomhedens innovative rygrad.

Der har manglet en afgørende ting for at få dem med på vognen: Tillid.

Tillid udefra og indefra. Forstået som gensidig tillid mellem chef og medarbejder, mellem kollegaer og så den tillid, som den enkelte har til egne evner.

Den slags som du ikke kan købe dig til, som ikke kan dikteres og som tager tid at opbygge.

Grundlæggende har alle mennesker lyst og evner til at skabe nyt. Til gengæld er det ikke lige nemt for alle at forløse det.

Iværksætterne – entrepreneurerne – er dem, der umiddelbart har nemmest ved det. De har så meget indbygget drive, at de ikke kan lade være, og så stor tro på egne evner – og forvisning om, at det nok skal gå alt sammen – at de springer ud i det.

Alle os, der kan mærke at vi har det samme drive, men ikke samme selvtillid, og derfor har søgt trygheden i fast arbejde, skal have hjælp.

Virksomhedens interne iværksættere – intrapreneurerne – har brug for tillidsfulde rammer, hvis de skal være iderige, innovative og være med til at starte nye forretningsområder, enheder, redaktioner eller noget helt fjerde op.

Det handler om gensidig tillid til sin virksomhed, sin leder og sin kollegaer, oven i den selvtillid, der, hvis den havde været stor nok, havde sendt den enkelte ud i et forsøg på at starte noget selv.

Jeg har selv oplevet, hvordan det i perioder har haltet med tillid på alle fronter, og der er ikke noget mere dræbende for både initiativ, arbejdsglæde og lysten til at prøve noget nyt.

Tillid kommer ikke af sig selv, og den helt afgørende faktor for at få den vigtige byggesten etableret på en arbejdsplads starter ved ledelsen. Både den øverste og den enkelte medarbejders nærmeste chef.

Der er skrevet en massiv mængde bøger om ledelse, men sidder du som chef og savner en mere innovativ arbejdskultur, så er her fire væsentlige pointer, som jeg også selv har forsøgt at fokusere på, når jeg har haft ledelsesansvar.

1 Respekter kompetencer

Du har dygtige medarbejdere. Det er derfor du ansatte dem. Lyt til deres faglighed, og læg ikke skjul på, at deres kunnen er vigtig. Det opbygger selvtillid og øget fagligt selvværd, hvilket er så vigtigt, hvis dine medarbejdere skal vove sig ud til kanten af deres comfortzone og begynde at tænke kreativt.

Når det nogle gange fejler her, så skyldes det, tror jeg, at nogle chefer faktisk selv mangler den tillid til egne evner (og værd), at de er nervøse ved at fremhæve andres. I særdeleshed hos medarbejdere længere nede i hierarkiet.

2 Anerkend indsatsen – i stedet for at fokusere på resultatet

Innovation handler om at flytte sig ud af de faste og trygge rammer og prøve noget nyt. Målet er at flytte sig, og være kreativ. Det er en arbejdskultur, der ikke nemt lader sig placere i et regneark, og derfor er et ensidigt fokus på det endelige resultat også den stensikre vej mod mindre innovation. Så snart fokus er på slutmålet, ryger skyklapperne på og langt de fleste vælger sikre løsninger.

Der er simpelthen mindre spillerum til fejl eller vovemod, hvis blikket er låst fast i én retning.

Det er netop det at turde fejle, der kendetegner de mest innovative arbejdsmiljøer. Tillid til, at man ikke bliver hængt ud, fyret eller degraderet, hvis tingene går galt.

Det er derfor yderst vigtigt, at man får skabt den tryghed, og her ligger fokus på anerkendelse af indsatsen. Måske gik det, måske gik det ikke, men der blev prøvet og viljen var der, og alle er blevet klogere.

Det lyder dyrt, og det er klart, at befinder man sig i et presset marked, så det lige præcist her, at innovation typisk er den første taber. Det kan du læse mere om i mit tidligere blogindlæg: Omstillingparat er ikke det samme som innovativ

3 Skab rum og tid til ideudvikling

Ingen mennesker er i stand til at tænke nyt, skabe nyt eller udvikle på noget eksisterende, hvis de allerede arbejder på kanten af det maksimale i den eksisterende drift. Det siger egentligt sig selv, og derfor er det slående at langt de fleste intrapreneurer oplever, at så snart deres kreativitet slippes løs i virksomheden, så stiger deres arbejdstid. Det kan du læse mere om i mit tidligere blogindlæg: Derfor arbejder du (også) for meget

Det er her afgørende, at der rent faktisk er plads til mentale oaser. Mest håndgribeligt handler det om at skabe tiden for den enkelte, men det handler også om at sikre en kreativ dynamik i hverdagen. Eksempelvis give medarbejdere mulighed for at sparre med kollegaer, der har andre kompetencer.

4 Etabler rammerne til realisering af ideer – men hold dig uden for dem

Den gode chef – og det er virkelig en af mine kæpheste – er chefen, som får sine medarbejdere til at vokse med opgaven, forløser medarbejdernes evner og energi og agerer bolværk mod udefrakommende trusler.

Kort sagt står lederen vagt om den boble, som medarbejderen eller medarbejderne skal agere i. Der skal ryddes forhindringer af vejen og sikres tryghed for den enkelte og teamet.

Når en ide søsættes sker det med en større eller mindre gruppe af kompetente mennesker, der har brug for at holde fast i den kreative proces som den typisk er startet med. Ofte med en projektleder ved roret, der evner at holde overblik, men uden at blive dikterende. Over ham eller hende befinder sig den egentlige chef, hvis ypperste rolle at give projektgruppen de bedste arbejdsbetingelser, vise interesse og opmuntring. Men går samme chef ind og bliver den styrende faktor, så risikerer man – ud over at snigløbe en projektleder – at den innovative proces går tabt.

LÆS OGSÅ:

Kunsten at være en sten i skoen

Har du dræbt en igangsætter i dag?

Slip dine post-its og få flere ideer