Tal væredygtighed op!

Det kræver sit at være menneske. Man kunne måske ligefrem gå så vidt som til at sige, at det sjældent har været sværere at være menneske. Eller at være i det hele taget.

Vi er ikke så væredygtige, som vi har været, kunne være eller i virkeligheden burde være.

Andelen af unge i alderen 16-24 år, der rammes af stress, er på det nærmeste eksploderet hen over de seneste 30 år, så mere end hver fjerde unge kvinde føler sig stresset i hverdagen.

Når det er fundamentet, der begynder at slå revner, så ER det alvorligt. Det er det, der bærer os som mennesker. Det er det, som vi bygger vores identitet på, og det er den sikre grund, som vi skal stå på, når livet omkring os slår knuder

Mental ubalance er en åbenlys udfordring, for sammenholdes det med, at det fortsat er tabubelagt at tale om sprækker i det mentale helbred, så kan virkeligheden vise sig endnu værre; at langt flere har det svært. I større eller mindre grad. Og det uanset om man er ung eller gammel.

Jeg har selv været der, vi er mange, der har været der, så det er ingen hemmelighed for ret mange, hvordan det langsomt, men sikkert kan erodere det indre fundament, og hvor svært det kan være at sige højt.

Når det er fundamentet, der begynder at slå revner, så ER det alvorligt. Det er det, der bærer os som mennesker. Det er det, som vi bygger vores identitet på, og det er den sikre grund, som vi skal stå på, når livet omkring os slår knuder.

Vi har brug for mere fokus på væredygtighed!

Ordet i sig selv er ikke optaget i ordbogen, og således til fri fortolkning. For mig er det noget helt essentielt, der fortjener langt større udbredelse.

Evnen til at være er en helt grundlæggende byggesten til lykke. Det er først i det øjeblik, at vi er i balance, er gode til at være os selv, være til – bare være i vores eget liv – at vi kan håndtere verden omkring os. Det er, når vi står helt rolig på fast grund, at behovet for at have paraderne oppe mindskes og vi åbner op for alle de impulser, der udløser lykke. Vi retter ryggen, får glimt i øjet og tillader os at elske – og blive elsket – i det vi laver og med dem, vi laver det med. Kærlighed i den bredeste forstand.

Når rummelighed og tolerance synes voldsomt udfordret rundt omkring os i øjeblikket, så skyldes det blandt andet at mange har svært nok ved at rumme sig selv. Når fundamentet er svagt, bygger vi mure.

Vores verden bliver mere og mere automatiseret, computere løser flere og flere opgaver og inden for de næste 20 år vil kunstig intelligens sandsynligvis overhale den menneskelige. Hele vores eksistensberettigelse bliver således i stigende grad funderet på evnen til at være menneske – og være god til det.

Det er særligt den unge generation, der fokuseres på i undersøgelser af befolkningens mentale helbred, hvilket nok skyldes, at vi som udgangspunkt altid håber, at den næste generation kan gøre det lidt bedre og får det lidt bedre end dem, der gik forud. Vi vil det bedste for vores børn.

Så meget desto mere alvorligt er det, at den næste generation i stigende omfang allerede har problemer.

Der er brug for en indsats, og det ville være så nemt, hvis den så essentielle væredygtighed var noget, der kunne gives, men det kan det ikke. Væredygtighed er individuel, og fuldstændig uafhængig af alder, køn, fysik, indkomst og status.

Det handler om at være sig selv og være god til det. Gennem hele livet. Der er så mange udefrakommende forventninger, der skubber rundt med os alle sammen, at vi aldrig får ro, plads eller tid til at finde det ståsted, der er vores eget. Det fundament, der netop er os, og hvorfra vi skal gøre en forskel. For os selv og for andre.

Det er netop væredygtigheden, der giver det fundament, der skal til for at træffe personlige valg, gå i en ny retning, udfordre vanetænkningen. Fundament til at træffe beslutninger der føles rigtige, selvom de ikke er de nemmeste.

Hver sommer sendes en ny generation af unge ud i verden efter et tocifret antal år i skolen, hvor de er blevet bedømt, målt og vejet for til sidst at stå med et karaktersnit, der på en eller anden måde opsummerer, hvem de er og hvor de skal have lov til at træde ind i kollektivet.

I virkeligheden er karakter ikke noget, der gives, men noget man har. Desværre er det ikke det, der render med opmærksomheden.

Resultatet er unge, der kommer ud med tårnhøjt karaktergennemsnit, men er psykisk skrøbelige, og unge med et lavt karaktergennemsnit, der føler sig mindre værd. Deres fundament er usikkert, så deres væredygtighed er lav.

Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt faglig kunnen er vigtig eller ej, for den ER vigtig. Det, som det i virkeligheden handler om, er at skabe mennesker, der evner at bruge den faglige kunnen i nye sammenhænge, udvikle og skubbe til status quo – både personligt og for kollektivet. Det kræver styrke, mod og tro. Det kræver væredygtighed.

Vores verden bliver mere og mere automatiseret, computere løser flere og flere opgaver og inden for de næste 20 år vil kunstig intelligens sandsynligvis overhale den menneskelige. Hele vores eksistensberettigelse bliver således i stigende grad funderet på evnen til at være menneske – og være god til det.

Væredygtighed skal fremelskes!

Som far vil jeg gerne give væredygtigheden videre til mine børn, men det kan jeg ikke. Jeg kan gøre mit bedste for at give dem værktøjerne til det, forståelse og tro på det vigtige i den, men i sidste ende er det op til dem selv. I dag, i morgen og i resten af deres liv.

Jeg fortæller dem, hver eneste dag, at de har værdi, og at de gør en forskel ved at være dem, de er. De er værdsat fordi de netop er som de er. Jeg elsker dem betingelsesløst, og forskelsbehandler dem, fordi de hver på deres måde er et unikt bidrag til verden, og de fortjener at blive set som sådanne. Jeg lærer dem at se på andre mennesker på samme måde. Møde omverdenen med respekt og positiv nysgerrighed.

De får lov til selv at forholde sig til dilemmaer og finde den vej, der føles rigtig for dem. Jeg lærer dem styrken i at lytte til sig selv og bruge den indre stemme konstruktivt og positivt i den verden, de skal agere i. Jeg træffer ikke valgene for dem, jeg skåner dem ikke for de svære valg, men støtter dem, når de spørger og bakker op om de refleksioner, der fører frem til beslutninger, de selv kan stå inde for.

Jeg kan se, at det virker. Jeg kigger beundrende på dem, fordi de tør sige fra og vælge til ud fra deres egen overbevisning. Når de følger strømmen er det ikke fordi, det er det nemmeste, men fordi de føler, at det er den rette vej, og de svømmer lige så reflekteret den modsatte vej. De er gode kammerater, hjælpsomme, opmærksomme og empatiske. Ikke fordi det forventes af dem, men fordi de kan rumme deres omgivelser. Også dem, som de ikke er enige med.

Jeg drømmer om, at de kan holde fast, at de, når de engang står ude i verden på egne ben, kan gøre en forskel for sig selv og andre – og at de er blevet del af stort flertal af væredygtige mennesker.

Jeg frygter dog, at de snarere bliver voldsomt udfordret og ender som nogle af de få. Ude i verden venter en generalisering og et kollektiv, hvor der ikke er fokus på væredygtighed. I stedet jagtes effektiviseringen og væksten, som de afgørende byggesten til et godt liv.

Det er helt uagtet, at vi hver især fremhæver netop dem, der byder denne stramme kurs trods.

Vi kigger mod dem, der tør træde ud af hamsterhjulet, vi sender blomster til sygeplejersken, der tog sig tid og gav uventet omsorg og vi hylder iværksætteren, der tog en chance, og kassedamen, der viste tillid til kunden, der havde glemt sin pung.

Det er netop væredygtigheden, der giver det fundament, der skal til for at træffe personlige valg, gå i en ny retning, udfordre vanetænkningen. Fundament til at træffe beslutninger der føles rigtige, selvom de ikke er de nemmeste. Det kræver noget ekstra. Et overskud, der kommer af væredygtighed. Hvis vi ER og vi er gode til det, så kan vi blive et langt mere positivt bidrag også for fællesskabet, og det ikke kun hvad angår økonomi og vækst. Også som omsorgsfulde og opmærksomme medmennesker.

Vi har brug for at styrke vores egen og hinandens væredygtighed.

Væredygtighed starter hos dig og mig!

Vi kan starte med at tale hinanden op. I hjemmet, på arbejdspladsen, i bussen og hvor vi ellers møder andre mennesker. Se hinanden som hele mennesker, forskelligheder som styrker og unikke kvaliteter som potentiale. Fordi det styrker væredygtigheden hos os hver især, og dermed gør os til langt stærkere dele af fællesskabet.

Hvis vi i fællesskab blev enige om at møde hinanden med tillid – med en tro på, at der i et andet menneske er potentiale til at gøre en forskel – så styrker vi hinandens værd og dermed grundlaget for væredygtighed.

Møder vi folk, der ikke er som os selv – eller bare står i periferien til fællesskabet – med mistro og mistillid dræber vi væredygtighed. Vi marginaliserer yderligere og mindsker muligheden for, at det andet menneske kan bidrage positivt.

Måske vil det ikke være så slemt endda, hvis vi giver plads til hinandens forskelligheder, giver unge mennesker mulighed for at finde sig selv i stedet for at presse dem ind i hamsterhjulet, gøre (med)menneskelighed til en kompetence, der rent faktisk ses som et aktiv og måske skulle vi bare slække lidt på de kasser, som vi efter devisen one-size-fits-all har fundet på, at vi skal passe ned i. Når alt kommer til alt, bliver pladsen hurtigt så trang, at der slet ikke er plads til at være menneske.

LÆS OGSÅ:

> Derfor skal du prioritere en gåtur

> Elsk dine fejl, du bliver klog af dem! Her er en af mine og hvad jeg lærte af den

> Dit netværk har brug for dit “hjælp!”

> 3 vigtige ting jeg har lært af at være mellem jobs

> Hvornår har du sidst sagt tak?

 

Reklamer

5 Facebook-fejl du skal stoppe med lige NU!

Det kan være sin sag at lave gode opslag på Facebook, for der findes simpelthen ikke en formel eller skabelon, der passer på alle. Men der er dog nogle tommelfingerregler, der gør sig gældende uanset, hvem man er, og nogle faldgruber, som man lige så godt kan undgå.

Jeg har her samlet nogle af de fejl, som man ret beset bør bestræbe sig på at undgå med det samme. Med den lille undtagelse, at der naturligvis kan være nogle helt unikke tanker bag, der gør at man helt bevidst vælger at begå dem.

1/ Du bruger url-forkortere
Der kan være mange æstetiske grunde til at vælge at forkorte sine url’er, når man deler indhold på Facebook. Særligt, hvis url’en skal stå i opslagsteksten. Til gengæld er det også voldsomt problematisk, hvis du generelt vil holde trafikdata hemmeligt for eksempelvis konkurrenterne. Flere af de mest populære firmaer, der kan forkorte dine url’er giver således hel eller delvis adgang til dataen for linket.

Eksempelvis kan man ved blot at sætte et + efter en bit.ly-adresse få seneste trafikdata på dette specifikke link.

Det gælder også de samarbejdspartnere, som benytter bit.ly’s teknologi. Eksempelvis BBC, der har deres BBC.in-forkortelser. Her kan et simpelt + i forlængelse af url’en også givet et indblik i trafik.

Udklip - BBC.in

Udklip - GooglEn anden af de populære url-forkortere er Google med goo.gl, men her er man faktisk endnu mere gavmild med data. Hvis man sætter + efter adressen, så får man ud over trafikdata også data på kilde, platform, enhed og geografi.

De to ovenstående er ikke unikke. Eksempelvis er også tiny.cc ganske åbne. Her skal der blot skal sættes et ~ efter den forkortede url.

Der er sikkert flere andre, der også er mere åbne end du måske gik og regnede med.

Uanset hvem du bruger, så bør brugen ske med omtanke, hvis overhovedet.

2/ For meget tekst på billeder
Ok, du har hørt om 20 %-reglen og måske har du også hørt, at Facebook slet ikke er så rigide på det punkt mere? Forstået således, at Facebook ikke længere per automatik afviser billeder, hvor der er mere end 20 procent tekst på.

Men, men, men …

Tekst på billeder er stadig en udfordring. I praksis kan en teksttung grafik/billede blive afvist af Facebook, men mere sandsynligt er det, at tekstmængden hæmmer rækkevidden. Facebook reducerer simpelthen effekten afhængig af, hvor meget tekst, der er.

Eller rettere, hvor meget Facebook vurderer, at din tekst på din grafik/billede fylder. Her er det værd at notere sig, at det faktisk ikke er lige meget, hvor på billedet teksten befinder sig. Man kan sagtens være ude for, at en lille ændring af placering giver en ændret måling af, hvor meget teksten fylder.

Det skyldes, at Facebook i praksis trækker et gitter ned over billedet, og registrerer, hvor mange af felterne, der er tekst i. Hvis antallet af felter overskrider 20 procent begynder problemerne. Du skal altså som udgangspunkt holder (hele) teksten inden for fem af de 25 felter, som Facebook trækker ned over alle grafikker/billeder.

Du kan blive klogere på, hvordan det fungerer, og hvordan du kan arbejde med de 20 procent HER (eksternt link)

3/ Forkerte (eller ingen) KPI’er
Der kan være mange grunde til at man er på Facebook. Jeg har så, desværre, ofte opdaget, at bevæggrundene ikke er lige tydelige alle steder. Det betyder, at der ikke er en tydelig kurs for indsatsen, hvorfor der heller ikke nødvendigvis er nogen – eller de rette – pejlemærker og derfor er det tæt ved umuligt at afgøre, hvorvidt indsatsen kan betale sig.

Det kan godt være, at man går efter at få mange følgere, men det er altså kun ok, hvis man har gjort op med sig selv, hvorfor man vil have mange følgere, hvem de skal være og hvad man vil bruge dem til. Man kan altid puste sit antal af følgere op, men det gør mere skade end gavn, hvis de ikke er de rigtige for virksomheden. Læs mere her: Har du styr på dine Facebook-følgere?

Helt grundlæggende bør der for indsatsen på Facebook være styr på, hvem man kommunikerer til, hvad man gerne vil kommunikere til dem og have dem til, hvorefter man måler på det. Det vil sige, at man for hvert eneste opslag skal gøre op med sig selv, hvem man taler til, og hvad man gerne vil have modtageren til (skal opslaget deles, skal der købes noget, tilmeldes et nyhedsbrev osv.). Har man styr på, hvad man vil opnå med det enkelte opslag, så kan man også se om det er lykkedes. Herefter kan der tages læring fremadrettet og dermed optimeres på de efterfølgende opslag.

4/ Ignorering af interaktioner
Det er ikke altid positivt, hvis et opslag får mange kommentarer og likes. Og her gælder det ikke kun i forhold til punkt 3, hvor man måske i virkeligheden helst ville have modtageren til at skrive sig op til et nyhedsbrev i stedet.

Mange interaktioner kan også være fordi, der er noget helt galt. Et opslag kan således få stort reach, fordi det i virkeligheden har udviklet sig til en shitstorm. Man bør således ALTID holde øje med, hvilke interaktioner, der kommer på et opslag og om det rent faktisk har en positiv karakter. Undlader man dette, så kan man komme i en situation, hvor man synes, at man har gjort alt rigtigt, fordi opslaget gik viralt, men i virkeligheden har man lavet ridser i sit omdømme.

5/ Din annoncering er begrænset til boost
Jeg er ikke en af dem, der taler boost fuldstændigt ned, når det gælder annoncering på Facebook. Det kan godt have en effekt – især hvis vil ramme sine egne følgere – men ret beset er det for de dovne, og der er nogle helt grundlæggende årsager til, at man bør droppe det og i stedet satse på egentlig annoncering via Facebooks Business Manager.

Ved et boost optimerer Facebook alene efter rækkevidde, og Facebook vurderer selv, hvordan dit budget skal bruges. Ret beset kan det hele blive brændt af på tidspunkter, der ikke er optimale i forhold til det, som du ved matcher din målgruppes forbrugsmønster.

Vælger du i stedet selv at stå for at bygge annonceringen op, så får du langt mere kontrol. Vigtigst af alt, er du med til at bestemme, hvilken effekt du er ude efter, og som Facebook skal optimere efter og du har mere kontrol over, hvordan dit budget skal bruges. Oveni kommer flere segmenteringsmuligheder, mulighed for at tilføje forskellige call-to-action-knapper, der kan være med til at understøtte det, som du gerne vil have modtageren til at foretage sig samt flere forskellige annonceringsformater at arbejde med.

Tager du arbejdet med KPI’er alvorligt, så bør du gå helt uden om boost, og i stedet arbejde strategisk med egentlig annoncering i Business Manager.

LÆS OGSÅ:

> 11 (oversete) Instagram-tricks du skal kende

> Udnyt Instagrams maskinrum til din fordel

> Hvad SoMe-managere kan lære af godt smørrebrød

> Har du styr på dine Facebook-følgere?

 

 

 

Videndeling – guldægget, der blev en varm kartoffel

Der er få spørgsmål, der som et om videndeling, kan få selv fagligt stærke mennesker fra velfungerende organisationer til at flakke med øjnene, hvis ikke ligefrem slå blikket ned.

Alle er enige om vigtigheden, om betydningen for at arbejde smartere og få mere ud af ressourcerne, og alligevel bliver det aldrig rigtigt til noget.

“Vi har for travlt”, “Det bliver ikke rigtigt prioriteret”, “Vi holder møder, men det bliver mest brugt til at gøre status” osv …

Læs resten

11 (oversete) Instagram-tricks du skal kende

Brugen af sociale medier er i fortsat vækst, og mens Facebook stadig er den helt store fælles platform for de fleste, så rykker også Snapchat og Instagram, der ligger side om side som henholdsvis to og tre på listen over sociale medier, som danskerne bruger dagligt.

Ifølge DR Medieudvikling bruger 17 procent af alle danskere over 12 år Instagram dagligt. Det er derfor en ganske væsentlig platform at være til stede på. Uanset om man er en virksomhed, forening eller privatperson, der gerne vil ud med budskaber eller skabe fællesskaber.

Mens Instagram i sin grundform er ganske intuitiv at bruge, så har platformen også knopskudt med flere nye features, som det er værd at sætte sig ind. i Og så er der alle de små tricks, som måske kan løfte hele indsatsen i en positiv retning.

Her er 11 af dem. Læs resten

Udnyt Instagrams maskinrum til din fordel

Der er få ting som algoritmer, der kan få en social media manager til at rotere i sengen om natten. De hemmelige tandhjul i de komplicerede maskinrum, der dikterer, hvad, hvem og hvordan indhold leveres på de enkelte platforme.

Grundlæggende skal en algoritme sikre, at brugerne får en optimal oplevelse på det enkelte medie ved at sortere ud i det irrelevante og give bedre plads til relevant for den enkelte. Det styrker brugernes tilhørsforhold til den enkelte platform og understøtter dermed dennes eksistensberettigelse. Set med brugerbriller er algoritmer – i sit udgangspunkt – positivt.

Og således på sin vis også positivt for dig. Læs resten