Derfor skal du prioritere en gåtur

Jeg er, som de fleste, skolet ud fra en betragtning om, at alle døgnets timer helst skal afvikles så effektivt som muligt. Der skal helst procesoptimeres i arbejdsgangene, og logistik og projektledelse på ninja-niveau er nærmest livsnødvendig, hvis et aktivt familieliv skal hænge sammen.

Prøv lige at flette en gåtur ind i det? Altså en tur, der typisk starter og slutter samme sted. Kan det være mindre effektivt?

Men netop fordi alt er fokuseret på effektivitet, så er lige præcist dén gåtur noget af det vigtigste du kan gøre for dig selv.

Det handler blandt andet om kemi, og om genstart af det vigtigste organ du har: Hjernen.

De fleste er klar over, at der frigøres endorfiner, når man er fysisk aktiv. Det kræver faktisk ikke nødvendigvis, at du dyrker motion. Det kommer også, hvis du tager en god lang gåtur. Stoffet efterlader en følelse af lykke, lyst og optimisme. Jo længere du går, og jo højere tempo det sker i, jo mere får du pumpet rundt i blodet.

Det er dog ikke endorfinerne alene, der gør en gåtur opløftende.

I det øjeblik du bevæger dig udenfor, befinder du dig også i rammer af langt færre passive realtidsinput, som din hjerne skal forholde sig til. I særdeleshed, hvis du er så heldig at kunne gå en tur i naturen. Efter noget tid kører din krop på en form for automatpilot. Du bevæger dig, men uden at spekulere ret meget over det.

Din hjerne får simpelthen optimale forhold til at frigøre processerkraft, og da den ALTID arbejder, så begynder den øjeblikkeligt at tage fat på noget af det, som den enten ikke har nået eller har nedprioriteret. Den begynder blandt andet at rydde op. Det opleves typisk som refleksion, der hurtigt kickstarter ideer og kreative tanker. Kombineret med endorfiner er det en fabelagtig kreativ cocktail til at se muligheder og løsninger.

Personligt kan jeg slet ikke undvære mine lange gåture. Jeg tager dem i skoven og typisk alene, for så får hjernen helt ro til at gøre det, som den er bedst til: Tænke og (be)arbejde. Det har været her, at jeg har fået nogle af mine bedste ideer og mest kreative løsninger på små og store udfordringer i både arbejds-og privatliv.

Kunne det ikke lige så godt ske hjemme i sofaen? Jo, men kun hvis vi gør det på hjernens præmisser (og så naturligvis vil undvære endorfinerne). I virkelighedens verden kommer de fleste dog trætte hjem og tænder fjernsyn, computer eller tablet for at “tænke på noget andet end arbejde”.  Hjernen er i fulde omdrejninger, og kalder på distraktion, fordi der er en følelse af ‘overload’. Det nemmeste er at gribe tablet eller fjernbetjening. Det har karakter af passiv input, der umiddelbart ikke føles helt så væsentlig, hvilket i øjeblikket sagtens kan føles afslappende. Hjernen skal dog stadig forholde sig til det, og sortere input fra i realtid, og derfor frigøres der mindre hjernekraft til at reflektere over de væsentlige input, der er kommet ind hen over dagen.

Vi kan heller ikke helt slå automatpiloten til, når vi sidder i sofaen, for de færreste kan give slip, når vi sidder hjemme i stuen og godt ved, at der også skal laves mad, ordnes vasketøj og var der ikke noget med, at der skulle ordnes en skabslåge i soveværelset …

Der er altså alle muligheder for få noget ekstra, at blive gladere og dygtigere, måske endda finde lidt mere mening med det hele, hvis man tillader sig selv at gå lange ture. Og faktisk gemmer der så oveni også en ekstra gevinst, for min personlige erfaring er, at man også sover bedre. Det handler ikke om at være blevet fysisk træt, men simpelthen om, at hjernen har fået klaret nogle af de opgaver, som normalt bliver løst, når vi sover. Jeg oplever at vågne mere veludhvilet. Særligt i stressperioder, hvor jeg tidligere har oplevet, at det havde negativ indflydelse på min nattesøvn.

Hvor ofte og hvor langt man går er helt op til en selv. Min erfaring er, at man helst skal gå mindst en times tid, hvis der skal godt med luft under tankerne. Til gengæld behøver man ikke gøre det hver dag. En eller to gode lange ture alene om ugen kan gøre underværker. Tjek ud på nettet, hvad der er af naturområder i din del af landet og hvilke vandreruter, skovstier osv. der byder sig til. Naturstyrelsen har nogle bud liggende på sin hjemmeside, men langt de fleste kommuner er faktisk også gode til at vise, hvor der er naturskønne vandremuligheder.

NB: Hvis du har børn, som også er trætte, når de kommer hjem fra skole, så sker der nøjagtigt det samme for dem, som for dig. Måske har de også brug for at gå en tur, måske er det endda en vigtigere investering i deres udvikling end at de skal tømme opvaskemaskinen?

LÆS OGSÅ:

3 vigtige ting jeg har lært af at være mellem jobs

Dit netværk har brug for dit “hjælp!”

Hjælp, jeg har tabt min kreative gnist

 

Reklamer

3 thoughts on “Derfor skal du prioritere en gåtur

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s