Hvornår har du sidst sagt tak?

Hvornår har du sidst sagt tak? Ikke bare “tak for mad”, “tak for blomsterne” eller “tak for liftet”, men det store tak, det uventet svære og måske lidt kejtede tak, til de mennesker, der har gjort en forskel for dig.

Hvad enten det er privat eller fagligt. Sagt tak til de mennesker, der har været med til at skabe den du er, for vi er alle sammen summen af de mennesker, de fællesskaber, som vi har været en del af på vejen frem til i dag.

Det virker så banalt, og alligevel er det, af helt uransagelige årsager, ikke så nemt. Måske fordi den slags altid leveres med paraderne nede. En lille åbning i det panser, som vi bygger op om os selv, og gerne skulle få os til at fremstå knivskarpe i andres øjne.

Det gælder ikke mindst i vores professionelle liv. På en eller anden måde virker det forkert at takke en chef for at have givet en chance ud over, hvad man selv synes man havde evnerne til, eller kollegaen i en anden afdeling, der virker som en daglig inspiration.

Det gør (også) en forskel for dig selv!

Det interessante her er ikke kun, at et tak rent faktisk kan gøre en positiv forskel for dem, som man takker, men fordi det kan betyde en positiv forskel for dig. Dels kan det kickstarte en kultur, hvor du også får uventede klap på skulderen, men nok så vigtigt bliver du bevidst om, at andre mennesker gør en forskel for dig, og du får dem knyttet tættere på. Et simpelt “tak” styrker således de relationer, der er med til at sende dit mentale helbred i plus.

Og det kan blive endnu mere markant, for ved at vise og være bevidst om, hvem der gør en forskel for dig, får du fokuseret på de positive mennesker i dit liv, og dermed også nemmere ved, mentalt, at sortere dem fra, der påvirker dig negativt.

Her til kommer, at du tvinger dig selv til den lille grad af ydmyghed, der betyder, at du hele tiden holder dig åben for mere inspiration, nye forbilleder og tillader andre at skubbe dig hen mod at blive den bedste udgave af dig selv. Hver dag.

Digteren John Donne skrev for 400 år siden blandt andet, at “intet menneske er en ø (…) hvert menneske er et stykke af fastlandet, en del af det hele”.

Det holder stadig. På godt og ondt.

Jeg er den, jeg er, fordi nogen troede på mig, skubbede til mig på de rigtige tidspunkter, gav mig rammerne til at blive klogere på mig selv, og gav mig chancen for at vise, hvad jeg kan.

Nogle er jeg bevidste om, andre gjorde en forskel, uden at jeg opdagede det. Alle fortjener et tak, alt for få har rent faktisk fået det. Jeg vil tilstræbe, at det ikke bliver ved sådan.

Tak.

LÆS OGSÅ:

Reklamer

One thought on “Hvornår har du sidst sagt tak?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s