Omstillingsparat er ikke det samme som innovativ

Arbejder du i en virksomhed, der iklæder sig betegnelsen innovativ? Du er ikke alene.

Har du svært ved helt at få øje på det innovative? Du er ikke alene.

Innovation: Udvikling af en ny idé og realisering af den i praksis

Vi lever i en tid, hvor betegnelsen innovativ synes at skulle være en vital del af fortællingen i både små og store virksomheder. Hvad enten man er det eller ej.

I bund og grund handler det dels om at man er fuldt ud bevidst om, at det er de innovative virksomheder, der kommer til at klare sig bedst i en accelererende digital udvikling, der lige nu påvirker stort set alle brancher, og dels en misforstået opfattelse af, at man er innovativ, hvis man er omstillingsparat.

Innovation tvinger andre til omstilling

Ingen tvivl om at den innovative virksomhed står stærkt i perioder med store omvæltninger, men evnen til at styre sikkert igennem en omstillingsproces er IKKE ensbetydende med, at man er innovativ.

Først og fremmest fordi innovation er noget som kommer nedefra i organisationen, og bedste trives i en grad af trygge rammer, mens omstillingsparathed handler om evnen til at agere hurtigt i forhold til en typisk udefrakommende påvirkning.

Sat på spidsen vil den mest innovative virksomhed i et marked være den virksomhed, der tvinger de andre ud i en omstillingsproces. Ergo er omstillingsparathed noget, der er mest brug for, når man bliver ramt af dønningerne fra en innovativ konkurrent.

Innovation ruster virksomheden til omstilling

Når der sker store omvæltninger, er der brug for at virksomheden eller organisationen omstiller sig hurtigt. Mentalt sker det nemmest for en virksomhed med innovativt arbejdsmiljø (bygget op før stormen ramte), hvor medarbejderne er vant til at skulle forholde sig til nye ting. Til gengæld er det ikke nødvendigvis i den akutte omstilling, at nye ideer dukker op.

Innovation trives således ikke godt under pres.

De færreste er mest kreative, når de står over for en akut trussel. Det har stået lysende klart i takt med at flere brancher er blevet ramt af den digitale udvikling. Eksempelvis er både musikbranchen og mediebranchen fuld af intrapreneurer og kreative mennesker og hver og en af virksomhederne har uden at blinke set sig som innovative med masser af nytænkning i opgangstider. Til gengæld har de også demonstreret en handlingslammelse, da markederne skiftede karakter, og nye muligheder – og ikke mindst nye digitale aktører – kom banen. Sidstnævnte etableret af entrepreneurer, hvis succes står og falder med at være innovative.

Det er ikke fordi musikbranchen eller de store mediehuse pludselig har smidt alle de kreative mennesker på porten, men fordi arbejdsbetingelserne ændrede sig. Pludselig var der (og det er der fortsat) behov for en omstilling, hvor direktøren eller cheferne tog rollen som kaptajn(er) og med fast hånd forsøgte at styre skibet sikkert gennem det pludselige stormvejr. Det er ikke i den situation, at dæksmatrosen nødvendigvis begynder at tænke over potentialet i en ny og bedre båd eller andre måder at komme i land, og det er langt fra sikkert, at han får tiden eller opmuntringen til det.

Intrapreneurship

Vi befinder os lige nu en brydningstid, hvor brancher er udfordret af en udvikling, der både rammer produkterne vi laver, måden vi laver dem på og dem der laver dem. Det er i rigtigt mange brancher kommet til at handle om overlevelse på den korte bane, hvor der ikke er råd til at begå fejl.

Det er i virkeligheden dræbende for innovationen, der blomstrer alle de steder, hvor man netop tør begå fejl…

LÆS OGSÅ:

Kunsten at være en sten i skoen

Derfor arbejder du (også) for meget

Elsk dine fejl, du bliver klog af dem! Her er en af mine og hvad jeg lærte af den

Slip dine post-its og få flere ideer

 

Reklamer

4 thoughts on “Omstillingsparat er ikke det samme som innovativ

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s