9 tegn på at du er intrapreneur

For nogle måneder siden fik jeg en personlig åbenbaring. En diskussion om, hvordan jeg egentligt definerer mig selv, fik en medstuderende på min efteruddannelse til at opsummere det som intrapreneur.

Det kom nærmest som en lettelse. Blandt andet fordi intrapreneuren netop kan have brug for et fast fokuspunkt til at holde styr på kreativ uro og flyvske tanker.

Er du usikker på, hvad det er, så er intrapreneuren ligesom en entrepreneur, men dog inden for rammerne af en eksisterende organisation.

Det er altså intrapreneurerne, der kan blive en væsentlig brik i fremtidssikringen af virksomheden gennem udvikling og etablering af nye forretningsområder.

Min erfaring er, at mange går med en intrapreneur i maven – en hel del uden at vide det.

9 tegn på, at du er intrapreneur

1. Du hader status quo

Langt de fleste arbejdspladser har faste procedurer og rutiner. Tingene bliver løst på en bestemt måde, fordi ‘sådan har vi altid gjort’. Det argument køber du bare ikke, og du har sandsynligvis fundet din egen måde at gøre tingene på eller også sidder du og er frustreret over, at organisationen slet ikke er lydhør over for de muligheder som du kan se for nye arbejdsrutiner.

2. Du forholder dig kritisk til autoriteter

Din chef har udstukket en stram kurs, men den bider du ikke umiddelbart på. Din hjerne er allerede begyndt at spekulere i mulige alternativer og smartere måder at nå frem til målet.

3. Du demotiveres af driftsopgaver

Uanset hvilket job man har, så vil en større eller mindre del af arbejdet være driftsopgaver. Opgaver som du kender så godt, at du føler, at du kan gøre dem med bind for øjnene. Alle opgaver – uanset hvor spændende de var i starten – har en tendens til at blive driftsopgaver. Du har derfor hele tiden antennerne ude i jagten nye, spændende opgaver.

4. Du drømmer om at blive selvstændig

Tanken om at være ‘herre i eget hus’ tiltaler dig, men du følger ikke drømmen helt til dørs, fordi du ikke bryder dig om den store grad af usikkerhed og utryghed, der følger med projektet. Et væsentligt punkt, der adskiller intrapreneuren fra entrepreneuren.

5. Din chef er tilfreds, før du selv er

Du får ros for dit arbejde, hvilket ikke skal undervurderes, men alligevel bliver du aldrig rigtig tilfreds. Du har en indbygget følelse af, at alt der blev løst godt i dag kan løses endnu bedre i morgen. Det betyder på den ene side, at du presser dig selv hele tiden – med de konsekvenser det har – men også, at du ikke er den første, der bliver hægtet af eksempelvis den teknologiske udvikling på din arbejdsplads.

6. Du er loyal

Det kan godt være, at du hele tiden er på udkig efter nye muligheder, men du kigger sjældent for alvor uden for din eksisterende arbejdsplads. I stedet er du fokuseret på at se nye muligheder inden for rammerne af din nuværende virksomhed eller organisation, og det handler ikke kun om mulighederne for dig selv, men for HELE organisationen. Du ser således tingene i et større perspektiv, og har ideer til optimering. I den henseende er du et værdifuldt – måske uudnyttet – aktiv for din organisation/virksomhed.

7. Lønnen er ikke afgørende

Mens du naturligvis gerne vil have en løn, der afspejler din værdi, så er lønnen ikke den primære årsag til at du går glad på arbejde. Det er langt vigtigere med en følelse af at gøre en forskel, at være uundværlige, få forløst evnerne og muligheden for personlig udvikling.

8. Du har høj integritet

Du holder fast i den du er, og det adskiller sig ikke væsentligt fra den, som du er, når du har fri. Du er dig på godt og ondt, men på en ydmyg måde, for du ved jo godt, at du ikke er perfekt (Læs: Det du gjorde godt i dag, kan jo altid blive bedre til i morgen)

9. Du ser udfordringer frem for problemer

Det kan godt være, at alting ser sort ud og dine kollegaer hænger med skuldrene, men du er ikke den første til at kaste håndklædet i ringen. Der MÅ være en vej, den skal bare lige findes …

 

LÆS OGSÅ:

Kunsten at være en sten i skoen

Derfor arbejder du (også) for meget

Har du dræbt en igangsætter i dag?

Elsk dine fejl, du bliver klog af dem! Her er en af mine og hvad jeg lærte af den

Etablering af nye forretningsområder kræver én afgørende ingrediens

Reklamer

Etablering af nye forretningsområder kræver én afgørende ingrediens

Jeg har været med til at starte adskillige forretningsområder i og uden for nogle af Danmarks største mediehuse, og det har hver eneste gang slået mig, at det langt fra er nemmere at starte nyt i etablerede rammer frem for at starte for sig selv. Hvilket jeg i øvrigt også har prøvet.

Der har været kollegaer omkring mig med både lyst og evner til at være med, eller gøre det samme, men som i stedet har siddet mere eller mindre frustreret og kigget på. De medarbejdere, der ellers skulle være virksomhedens innovative rygrad.

Der har manglet en afgørende ting for at få dem med på vognen: Tillid.

Tillid udefra og indefra. Forstået som gensidig tillid mellem chef og medarbejder, mellem kollegaer og så den tillid, som den enkelte har til egne evner.

Den slags som du ikke kan købe dig til, som ikke kan dikteres og som tager tid at opbygge.

Grundlæggende har alle mennesker lyst og evner til at skabe nyt. Til gengæld er det ikke lige nemt for alle at forløse det.

Iværksætterne – entrepreneurerne – er dem, der umiddelbart har nemmest ved det. De har så meget indbygget drive, at de ikke kan lade være, og så stor tro på egne evner – og forvisning om, at det nok skal gå alt sammen – at de springer ud i det.

Alle os, der kan mærke at vi har det samme drive, men ikke samme selvtillid, og derfor har søgt trygheden i fast arbejde, skal have hjælp.

Virksomhedens interne iværksættere – intrapreneurerne – har brug for tillidsfulde rammer, hvis de skal være iderige, innovative og være med til at starte nye forretningsområder, enheder, redaktioner eller noget helt fjerde op.

Det handler om gensidig tillid til sin virksomhed, sin leder og sin kollegaer, oven i den selvtillid, der, hvis den havde været stor nok, havde sendt den enkelte ud i et forsøg på at starte noget selv.

Jeg har selv oplevet, hvordan det i perioder har haltet med tillid på alle fronter, og der er ikke noget mere dræbende for både initiativ, arbejdsglæde og lysten til at prøve noget nyt.

Tillid kommer ikke af sig selv, og den helt afgørende faktor for at få den vigtige byggesten etableret på en arbejdsplads starter ved ledelsen. Både den øverste og den enkelte medarbejders nærmeste chef.

Der er skrevet en massiv mængde bøger om ledelse, men sidder du som chef og savner en mere innovativ arbejdskultur, så er her fire væsentlige pointer, som jeg også selv har forsøgt at fokusere på, når jeg har haft ledelsesansvar.

1 Respekter kompetencer

Du har dygtige medarbejdere. Det er derfor du ansatte dem. Lyt til deres faglighed, og læg ikke skjul på, at deres kunnen er vigtig. Det opbygger selvtillid og øget fagligt selvværd, hvilket er så vigtigt, hvis dine medarbejdere skal vove sig ud til kanten af deres comfortzone og begynde at tænke kreativt.

Når det nogle gange fejler her, så skyldes det, tror jeg, at nogle chefer faktisk selv mangler den tillid til egne evner (og værd), at de er nervøse ved at fremhæve andres. I særdeleshed hos medarbejdere længere nede i hierarkiet.

2 Anerkend indsatsen – i stedet for at fokusere på resultatet

Innovation handler om at flytte sig ud af de faste og trygge rammer og prøve noget nyt. Målet er at flytte sig, og være kreativ. Det er en arbejdskultur, der ikke nemt lader sig placere i et regneark, og derfor er et ensidigt fokus på det endelige resultat også den stensikre vej mod mindre innovation. Så snart fokus er på slutmålet, ryger skyklapperne på og langt de fleste vælger sikre løsninger.

Der er simpelthen mindre spillerum til fejl eller vovemod, hvis blikket er låst fast i én retning.

Det er netop det at turde fejle, der kendetegner de mest innovative arbejdsmiljøer. Tillid til, at man ikke bliver hængt ud, fyret eller degraderet, hvis tingene går galt.

Det er derfor yderst vigtigt, at man får skabt den tryghed, og her ligger fokus på anerkendelse af indsatsen. Måske gik det, måske gik det ikke, men der blev prøvet og viljen var der, og alle er blevet klogere.

Det lyder dyrt, og det er klart, at befinder man sig i et presset marked, så det lige præcist her, at innovation typisk er den første taber. Det kan du læse mere om i mit tidligere blogindlæg: Omstillingparat er ikke det samme som innovativ

3 Skab rum og tid til ideudvikling

Ingen mennesker er i stand til at tænke nyt, skabe nyt eller udvikle på noget eksisterende, hvis de allerede arbejder på kanten af det maksimale i den eksisterende drift. Det siger egentligt sig selv, og derfor er det slående at langt de fleste intrapreneurer oplever, at så snart deres kreativitet slippes løs i virksomheden, så stiger deres arbejdstid. Det kan du læse mere om i mit tidligere blogindlæg: Derfor arbejder du (også) for meget

Det er her afgørende, at der rent faktisk er plads til mentale oaser. Mest håndgribeligt handler det om at skabe tiden for den enkelte, men det handler også om at sikre en kreativ dynamik i hverdagen. Eksempelvis give medarbejdere mulighed for at sparre med kollegaer, der har andre kompetencer.

4 Etabler rammerne til realisering af ideer – men hold dig uden for dem

Den gode chef – og det er virkelig en af mine kæpheste – er chefen, som får sine medarbejdere til at vokse med opgaven, forløser medarbejdernes evner og energi og agerer bolværk mod udefrakommende trusler.

Kort sagt står lederen vagt om den boble, som medarbejderen eller medarbejderne skal agere i. Der skal ryddes forhindringer af vejen og sikres tryghed for den enkelte og teamet.

Når en ide søsættes sker det med en større eller mindre gruppe af kompetente mennesker, der har brug for at holde fast i den kreative proces som den typisk er startet med. Ofte med en projektleder ved roret, der evner at holde overblik, men uden at blive dikterende. Over ham eller hende befinder sig den egentlige chef, hvis ypperste rolle at give projektgruppen de bedste arbejdsbetingelser, vise interesse og opmuntring. Men går samme chef ind og bliver den styrende faktor, så risikerer man – ud over at snigløbe en projektleder – at den innovative proces går tabt.

LÆS OGSÅ:

Kunsten at være en sten i skoen

Har du dræbt en igangsætter i dag?

Slip dine post-its og få flere ideer

 

 

Omstillingsparat er ikke det samme som innovativ

Arbejder du i en virksomhed, der iklæder sig betegnelsen innovativ? Du er ikke alene.

Har du svært ved helt at få øje på det innovative? Du er ikke alene.

Innovation: Udvikling af en ny idé og realisering af den i praksis

Vi lever i en tid, hvor betegnelsen innovativ synes at skulle være en vital del af fortællingen i både små og store virksomheder. Hvad enten man er det eller ej.

I bund og grund handler det dels om at man er fuldt ud bevidst om, at det er de innovative virksomheder, der kommer til at klare sig bedst i en accelererende digital udvikling, der lige nu påvirker stort set alle brancher, og dels en misforstået opfattelse af, at man er innovativ, hvis man er omstillingsparat.

Innovation tvinger andre til omstilling

Ingen tvivl om at den innovative virksomhed står stærkt i perioder med store omvæltninger, men evnen til at styre sikkert igennem en omstillingsproces er IKKE ensbetydende med, at man er innovativ.

Først og fremmest fordi innovation er noget som kommer nedefra i organisationen, og bedste trives i en grad af trygge rammer, mens omstillingsparathed handler om evnen til at agere hurtigt i forhold til en typisk udefrakommende påvirkning.

Sat på spidsen vil den mest innovative virksomhed i et marked være den virksomhed, der tvinger de andre ud i en omstillingsproces. Ergo er omstillingsparathed noget, der er mest brug for, når man bliver ramt af dønningerne fra en innovativ konkurrent.

Innovation ruster virksomheden til omstilling

Når der sker store omvæltninger, er der brug for at virksomheden eller organisationen omstiller sig hurtigt. Mentalt sker det nemmest for en virksomhed med innovativt arbejdsmiljø (bygget op før stormen ramte), hvor medarbejderne er vant til at skulle forholde sig til nye ting. Til gengæld er det ikke nødvendigvis i den akutte omstilling, at nye ideer dukker op.

Innovation trives således ikke godt under pres.

De færreste er mest kreative, når de står over for en akut trussel. Det har stået lysende klart i takt med at flere brancher er blevet ramt af den digitale udvikling. Eksempelvis er både musikbranchen og mediebranchen fuld af intrapreneurer og kreative mennesker og hver og en af virksomhederne har uden at blinke set sig som innovative med masser af nytænkning i opgangstider. Til gengæld har de også demonstreret en handlingslammelse, da markederne skiftede karakter, og nye muligheder – og ikke mindst nye digitale aktører – kom banen. Sidstnævnte etableret af entrepreneurer, hvis succes står og falder med at være innovative.

Det er ikke fordi musikbranchen eller de store mediehuse pludselig har smidt alle de kreative mennesker på porten, men fordi arbejdsbetingelserne ændrede sig. Pludselig var der (og det er der fortsat) behov for en omstilling, hvor direktøren eller cheferne tog rollen som kaptajn(er) og med fast hånd forsøgte at styre skibet sikkert gennem det pludselige stormvejr. Det er ikke i den situation, at dæksmatrosen nødvendigvis begynder at tænke over potentialet i en ny og bedre båd eller andre måder at komme i land, og det er langt fra sikkert, at han får tiden eller opmuntringen til det.

Intrapreneurship

Vi befinder os lige nu en brydningstid, hvor brancher er udfordret af en udvikling, der både rammer produkterne vi laver, måden vi laver dem på og dem der laver dem. Det er i rigtigt mange brancher kommet til at handle om overlevelse på den korte bane, hvor der ikke er råd til at begå fejl.

Det er i virkeligheden dræbende for innovationen, der blomstrer alle de steder, hvor man netop tør begå fejl…

LÆS OGSÅ:

Kunsten at være en sten i skoen

Derfor arbejder du (også) for meget

Elsk dine fejl, du bliver klog af dem! Her er en af mine og hvad jeg lærte af den

Slip dine post-its og få flere ideer