Derfor arbejder du (også) for meget

Et nyt år står for døren, og dermed tid til at reflektere over de forgangne 12 måneder og love sig selv, hvad der skal være bedre i de kommende 12.

Listen over klassiske nytårsforsæt er lang, og blandt dem også den med ambitionen om at arbejde mindre for i stedet at tilbringe mere kvalitetstid med familie og venner.

Den er også på min liste. Hvert år. Uden at jeg rigtig synes, at det bliver bedre. Men nu skal det være.

… som jeg vist også sagde sidste år på samme tid.

Jeg tror dog mere på det denne gang. Ikke mindst fordi jeg denne gang har fundet problemets kerne. Den åbenlyse forklaring på, hvorfor jeg faktisk arbejder for meget (som i langt mere end de 37,5 timer jeg får løn for).

Den er helt naturlig, og det gælder sandsynligvis også for dig, hvis du oplever, at du bare arbejder mere og mere – med gradvist stigende frustration og vigende arbejdsglæde til følge.

Det handler om de opgaver, som du løser i løbet af en arbejdsdag, og motivation.

Arbejdslivets ulidelige forudsigelighed

Da du startede i dit nye job var alting spændende og nyt, hvorfor du gik topmotiveret på arbejde.

Efter et par måneder er opgaverne de samme, men nogle af dem er blevet rutine. Det gør ikke så meget, for der er stadig opgaver, der er udfordrende og spændende, så du knokler på.

Yderligere et par måneder senere, og hovedparten af opgaverne er nu blevet rutine. Det betyder, at du nu faktisk løser alle opgaver hurtigere, så der er heldigvis plads til at tage et par nye spændende opgaver ind, der giver dig det kick, der skal holde motivationen oppe.

De nye opgaver er dog kun nye så længe, og pludselig er din arbejdsdag fyldt op med rutineopgaver – gamle så vel som nye -hvilket i sig selv ikke er motiverende og frustrationerne begynder at dukke op.

Nu sker der en af tre ting.

  • Du siger op og finder et nyt job, fordi du har brug for nye udfordringer
  • du fastholder din arbejdstid og begynder på et eller andet ombygningsprojekt derhjemme
  • Du får ideen til et nyt arbejdsrelateret projekt, som du sætter i søen eller tager ja-hatten på og påtager dig et nyt spændende projekt på din arbejdsplads – naturligvis oven i de opgaver, som du allerede løser. Pludselig er normal arbejdstid ikke nok, men du klynger dig til den nye opgave for det er pludselig den, der er vigtigst for dig personligt. Det bliver den, der holder dig motiveret. Det er således ikke tilfældigt, at nogle (chefer) vælger at kalde det “interesse-timer”, hvorfor der iøvrigt sjældent ikke følger overarbejdsbetaling med (selvom du ret beset bidrager positivt til virksomheden).

Ingen af de tre ting løser umiddelbart noget som helst, og du vil sidde nytårsaften og love dig selv, at det bliver anderledes til næste år. Det løser heller ikke noget for din arbejdsplads, for selvom sidstnævnte kan vise sig som en gevinst på kort sigt, så er der kun så mange timer, som nogen vil bruge på deres arbejde. Derfor ender det på lang sigt altid med enten et jobskifte eller omvæltninger på hjemmefronten. Og ja, det kan såmænd også være projekter der gælder alt fra familieforøgelse til skilsmisse.

Du er helt normal!

Det er altså ikke fordi, at der er noget galt med dig – med mindre der i så fald er noget galt med hovedparten af os. Det er måden vi strukturerer vores arbejde på, og de rammer som vi arbejder i, der er problemet.

Det er min personlige oplevelse, at den nye generation på arbejdsmarkedet vil stå med mindst lige så store frustrationer. Den er vant til omstillinger i et væsentligt højere tempo, den er projektorienteret og qua et stort udbud af valgmuligheder også vant til at vælge til og fra, når rutiner og kedsomhed sætter ind.

Det bliver så arbejdsgivere og lederes store udfordring, og de må gerne tage fat nu for min og din skyld.

Det løser så bare ikke noget konkret for mig – eller dig – hvis der i 2016 skal være både høj motivation og en arbejdslængde, der ikke udløser en kombination og dårlig samvittighed over for familie og venner og frustration over, at knokle løs uden rigtigt at blive forløst i sit arbejde.

Første skridt mod bedring er dog taget. For bevidstheden om en årsag er altid starten på en løsning.

Det er nemmere at konkretisere til en medarbejderudviklingssamtale med chefen, og det er nemmere at ændre på konkret i dagligdagen.

Mit nytårsforsæt for 2016

Personligt vil jeg i 2016 være mere selektiv med, hvad jeg siger ja til. En ny opgave ser måske spændende ud – hvad enten jeg selv har fundet på den eller ej – fordi den er mindre rutinepræget end de eksisterende, men hvordan ser den ud om to måneder? Er det så bare en opgave oven i alle de andre opgaver, hvorefter jeg så til den tid kaster mig over endnu en?

Og så vil jeg genoverveje mine rutineopgaver. Kan de løses anderledes? Kan nogle uddelegeres til en kollega, der vil se på dem som nye og spændende? Kan de systematiseres, så der frigøres tid? Kan der findes nye værktøjer til at løse dem?

Faktisk er det måske i virkeligheden det bedste “projekt” at kaste sig over, for måske handler det om at gøre eksisterende opgaver lidt sjovere frem for hele tiden at lægge nye oven i …

LÆS OGSÅ:
> Elsk dine fejl, du bliver klog af dem – her en af mine og hvad jeg lærte af den

> Kunsten af være en sten i skoen

> Hvor sjovt synes du, det er at gå på arbejde?

> Slip dine post-its og få flere ideer 

> Har du dræbt en igangsætter i dag?

Reklamer

11 thoughts on “Derfor arbejder du (også) for meget

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s