Kunsten at være en sten i skoen

Jeg er som de fleste, relativt kompleks. Jeg tror ikke på, at der findes noget sådan som et almindeligt, ordinært menneske. Dermed kommer jeg – og alle andre – uundgåeligt til at være den lille eller store sten i skoen hos vores omgivelser. På godt og ondt.

Jeg gør mig ingen illusion om at kunne falde i et med tapetet, eller maskinelt sidde i et mørkt hjørne og drifte et stykke arbejde til den dag, hvor der ikke længere er brug for mig. Det gør vel de færreste.

Vi brænder alle sammen for noget, for at blive bedre, agere i en bedre verden eller gøre en forskel. Vi har faktisk alle potentialet til at være stenen i skoen. Den person, der fremtvinger en reaktion eller en refleksion, når alle andre er i bevægelse mod et mål, der muligvis blot er dikteret af manglen på et bedre.

Til gengæld er en sten i skoen sjældent forbundet med en udpræget positiv følelse, og selvom vi alle er netop det i forskellige sammenhænge, når vi sætter spørgsmålstegn eller udfordrer vanetænkning, så falder det ikke altid i god jord hos os, når andre er den samme, berømte sten.

Jeg har prøvet det på den hårde måde flere gange, og forsøgt at tillære mig kunsten at være den rigtige sten i skoen. På det rigtige tidspunkt.

Der skal stilles spørgsmål. Status quo skal udfordres. Plejer er død.

Det er en helt basal del af udvikling. Det gælder for dig både personligt og fagligt, og det gælder for din arbejdsplads.

Basalt eller ej, så er det ikke nemt, og jeg har flere gange oplevet, at et spørgsmål kan blive opfattet som undergravende af en chef, eller foruroligende af kollegaer, der lige dér følte sig konfronteret med et potentielt scenarie med masser af forandringer. Lige så meget vi har lyst til at optimere og forbedre vores egen situation, lige så skræmte er de fleste ved udsigten til forandringer, der kommer udefra.

Det er faktisk sådan vores hjerne fungerer. Den elsker systemer, og bryder sig ikke om at få dikteret ændringer. Til gengæld kan vi sagtens blive motiveret til forandring, hvis det vel og mærke komme indefra og giver hjernen udsigt til endnu bedre systemer.

Det er derfor, at din idé, der satte gang i alle de positive hormoner i dig, kan fremkalde direkte angst hos din kollega.

Det er bevidstheden om omgivelsernes reaktion, der ophøjer en sten i skoen fra noget, der føles som en afsporing til noget, der rent faktisk korrigerer en retning.

Da jeg var yngre havde jeg svært ved at styre min begejstring, hvis først en kreativ tankerække havde kastet et eller andet “genialt” af sig i mine egne øjne. Det MÅTTE ud. Uanset hvad. Desværre var timingen ikke altid optimal. Forestil dig et heldagsseminar, hvor alle hen i mod slutningen er godt møre og allerede er begyndt at spejde længselsfuldt mod døren. Pludselig er der en, der kaster en ny idé eller overvejelse på bordet. Jeps. Det var mig.

Undskyld.

Det kan lige så vel ske i det åbne kontorlandskab, hvor alle er i fuld gang med deres opgaver og pludselig er der en, der gerne vil delagtiggøre sidemanden eller endnu flere i en pludselig opstået ide eller refleksion, der ret beset intet har at gøre med de opgaver, der skal løses lige nu og her.

Jep!

Undskyld.

Jeg ved, jeg ikke er alene. Hverken om at koge over, når der er tryk på de kreative tanker eller blive irriteret, når det sker for alle andre.

Lad det bare simre, hold blusset ved lige, og fokuser i stedet på forløsningen. Det handler om timing, og indpakning.

Som med alt andet, der er drevet af spontanitet er det typisk noget, der skal læres på den hårde måde. Alligevel vil jeg her dele et par gode råd, der kan gøre dig til en mere værdsat sten i skoen, og som en sidegevinst styrke dine bedste ideer.

  1. Skriv ned! En idé, en tanke, en refleksion skal ikke holdes nede. Den skal ud, og derfor bobler du over – uden tanke på om omgivelserne er parate til at modtage input. Det betyder, at enten hører ingen efter eller også overskygges det af irritation. Skriv ned i stedet. Jeg har personligt gjort det til en vane at have en lommebog med til (næsten) alle møder, foredrag og lignende. Ud over at bruge den til at notere input, så holder jeg en tredjedel af hver side ledig til ideer og tanker, der ikke nødvendigvis har noget med det aktuelle input at gøre, og altså ret beset ville være forkert at sige højt. Det ville være at betragte som en afsporing.Til gengæld er trykket gået af den kreative trykkoger, når det er skrevet ned. Mentalt kan jeg bedre holde fokus på det, der foregår omkring mig, og samtidig ved jeg, at min ide er gemt. Intet er så vanskeligt som at sætte ord på en kreativ tanke. Det er fordi, at sprog og ord ligger i venstre hjernehalvdel sammen med logik og praktik. Kreativitet og fantasi ligger i din højre hjernehalvdel. Fordelen ved at tvinge en idé fra den ene halvdel til den anden betyder til gengæld, at den finpudses lige præcist nok til, at du efterfølgende har nemmere ved at vurdere den nøgternt og den er pludselig væsentligt nemmere at formidle til andre.
  2. Kend din modtager. En idé er sjældent noget værd, hvis den aldrig kommer længere end til nederste tredjedel af en lommebog. Den skal deles, og her er det en rigtig god ide at tvinge sig selv til at identificere, hvem der rent faktisk har glæde af den eller skal involveres. I stedet for at præsentere noget i en stor forsamling, så tag den direkte med dem, der rent faktisk kan have gavn af din idé. Helt konkret. Skriv de absolutte nøglepersoner ned ved siden af den idé, som du har noteret tidligere. Det er meget nemmere at ‘sælge’ en idé på den rigtige måde, når man rent faktisk på forhånd er bevidst om, hvem den skal præsenteres for på en-til-en-niveau. Det er min erfaring at nogle chefer eksempelvis bedre håndterer at få udfordret status quo, når det sker på tomandshånd end i større forsamlinger, hvor det kan blive opfattet som en udfordring af autoritet.

Bliver det ovenstående ikke meget struktureret og dræbende for den kreative proces? Min personlige erfaring er nej. Faktisk har jeg en følelse af, at flere af mine ideer lever længere, og det allerbedste ved at bruge begge hjernehalvdele og fokusere på timing og modtagere, så bundfælder mine bedste ideer sig væsentligt nemmere hos andre end kun hos mig selv.

Prøv det.

Reklamer

10 thoughts on “Kunsten at være en sten i skoen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s